Russerne får stadig færre husdyr

13. maj 2011 kl. 12:57 af Felix B. Stark

Efter Sovjetunionens sammenbrud blev husdyr i stor stil slået ned som følge af Ruslands dybe økonomiske krise. Trods forsøg på at hæve bestanden får russerne stadigt færre husdyr.

I 1991 var der 57 mio. kreaturer, 38 mio. svin og 58 mio får og geder i Rusland. Men samme år blev sovjetunionen opløst, og Rusland blev kastet ud i en krise, der, blandt mange andre konsekvenser, førte til en dramatisk nedgang i antallet af husdyr, så der i 1999 kun var 29 mio. kreaturer, 17 mio. svin og 16 mio. får og geder tilbage.

”Man har efterfølgende gjort meget for at hæve bestanden igen. Blandt andet indførte man importkvoter på kød i 2003. Men for kreaturernes vedkommende er det alligevel stort set kun gået ned af bakke. Til gengæld er der kommet en anelse flere svin og ca. 7 mio. flere får og geder siden 1999," siger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Ole Meland.

Seneste nyt