Afrikanske myg på Amager
Budskabet på konferencen, som Nordisk Råd afholdt tirsdag i Folketinget, var ikke til at tage fejl af: Multiresistente bakterier er her, de er et reelt problem, men Norden har en stor del af løsningen.
”Vi skal forene de nordiske lande på dette område, så kan vi rykke meget i hele Europa.”
Sådan indledte præsidenten for Nordisk Råd, Henrik Dam Kristensen (S), konferencen ’One Health’, som havde til formål at samle den nordiske viden om sygdom og sundhed hos mennesker og dyr og sætte dem i arbejdstøjet, så der kan præsenteres en køreplan for udbredelsen af den nordiske viden af området på konferencen, når Nordisk Råd mødes igen til november. Men det egentlige mål ligger længere fremme.
”Målet [med konferencen red.] er selvfølgelig at kunne træffe reelle beslutninger, som kan lede os frem til Danmarks EU-formandskab næste år, hvor vi skal gå forrest i kampen mod de resistente bakterier med udgangspunkt i de nordiske erfaringer på området,” sagde Henrik Dam Kristensen.
En myg på Amager
’One Health’ ideen, som konferencen bygger på, udspringer af en betragtning om, at både mennesker og dyr er filtret sammen i et skæbnefællesskab, og at der derfor er behov for, at læger og dyrlæger arbejder sammen for at styrke sygdomsbekæmpelsen. På talerstolen blev truslen fra sygdomsoverførslen mellem dyr og mennesker da også hurtigt billedliggjort.
"Sandsynligheden for spredning af bakterier er øget. Ikke nok med, at befolkningen på jorden er blevet meget stor, vi er også blevet hurtige til at komme jorden rundt. Det betyder i praksis, at hvis en myg sætter sig på en klase bananer i Afrika, så kan den klase bananer ligger i en døgnkiosk på Amager seks timer senere, og myggen kan stikke fru Jensen," sagde Lars Erik Larsen, som til daglig er professor ved DTU Veterinærinstituttet.
Udkonkurreret af bakterifyldte varer
I Norden er der de seneste mange år blevet arbejdet målrettet med bakteriebekæmpelse i husdyrproduktionen, og det har på mange markeder givet Norden en konkurrencefordel, der kan risikere at gå tabt.
"Vi må vi sikre os, at den investering, som vi har lavet i fødevaresikkerhed, ikke tabes på gulvet. Hvis ikke vi foretager os noget, så vil vores produkter blive udkonkurreret af billige og bakteriefyldte varer fra andre lande,” sagde Jørgen Schlundt, vicedirektør i DTU Fødevareinstituttet.
Han mente dog, at vi har mulighed for at stoppe det uheldige scenario.
”Vi kan gøre noget ved at dele vores erfaringer fra jord til bord med resten af verden. Og vi har både set-uppet og potentialet til at få det til at virke, konkluderede Jørgen Schlundt.”