Danske Bær: Knap en femtedel af kirsebærtræerne er forsvundet
Faldende afregningsbidrag og svigtende udbytte har gjort, at kirsebæravlerne i foreningen Danske Bær i løbet af de sidste to år har omlagt 17 procent af deres arealer med surkirsebærtræer.
Det er blevet sværere at finde marker med de høje kirsebærtræer med de karakteristiske hvide blomster. Ifølge tal fra foreningen Danske Bær blev lidt under en femtedel af deres medlemmers jord med surkirsebær, som er de bær, der bruges til saft, marmelade og kirsebærsovs, sidste år omlagt til anden landbrugsjord. Ifølge foreningen var 820 hektar i 2009 besat med surkirsebærtræer, mens det tal i 2011 faldt til 680 hektar hovedsageligt på grund af lave udbytter og små afregningspriser over de senere år.
”Vores tal viser, at 17 pct. af de danske hektar med kirsebærtræer er forsvundet. Baggrunden er dels alderen på træerne, som gør at det er tid til at udskifte dem, dels at avlerne ikke har fået det økonomiske udbytte per hektar, der gør det til en interessant afgrøde,” siger Jens Holme Pedersen, formand for foreningen Danske Bær.
Ifølge ham er der mange træer i Danmark, hvis levetid er ved at være ved vejs ende, og som derfor må udskiftes, og den generation, der skulle tage over er i sin tid ikke blevet plantet ud. Danske kirsebærtræer har – ifølge Jens Holme Pedersen - som tommelfingerregel en levetid på 20 år, hvoraf de 15 bærer frugt.
Klon Birgitte er muteret
Bjarne Hjelmsted Pedersen fra Gartnerirådgivningen har skrevet ph.d. om kirsebær og grundstammer. Han påpeger, at hen ved 80 pct. af den danske kirsebærproduktion består af kirsebærtypen Stevnsbær, som har en helt særlig kvalitet.
”Stensbær er meget mørke og saftholdige, og derfor burde de også have haft en meget høj afregningspris. Men problemet har været, at kirsebæravlerne ikke altid har kunnet levere, og derfor har det været svært at oparbejde et godt forhold til opkøberne. Juicefabrikanterne er jo nødt til at have de bær, de skal bruge, så de ser sig om efter andre leverandører,” siger Bjarne Hjemsted Pedersen.
Årsagen til leveringsusikkerheden er primært, at man har satset på én sort af Stevnsbær, den såkaldte klon Birgitte.
”Den udmærkede sig ved stabile udbytter igennem adskillige år, men der er noget, der tyder på, den er muteret, eller at noget ufrugtbart opblandingsmateriale har blandet sig. I hvert fald er det ofte klon Birgitte, som man har bøvlet så meget med flere steder,” siger Bjarne Hjelmsted Pedersen.
For at imødegå problemerne, har han og Gartnerirådgivningen lavet sortsforsøg for at finde nogle mere stabile.
”De sidste syv år har jeg observeret syv forskellige sorter fordelt ud over landet, som har præsteret høje og stabile udbytter over alle forsøgsårene. Så planen er, at de skal plantes ud af danske avlere næste år. Forhåbentlig kan de fremtidssikre afregningspriserne,” siger Bjarne Hjelmsted Pedersen.