Dyrlægestuderende opererer på tøjdyr
De dyrlægestuderende bruger to dage på at operere på tøjbamser under et forløb på første del af kandidatuddannelsen på Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme på KU LIFE. Foto: Rikke Langebæk, KU LIFE.
Kommende dyrlæger bruger to dage på at operere tøjdyr på et kursus på Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme på KU LIFE. Fremgangsmåden har klart forbedret de studerendes præstationer, fastslår initiativtager til den nye kursusform.
En del af det at blive dyrlæge er som oftest at træne i at operere på døde katte, hunde eller grise. Men hvad nu hvis man i stedet trænede på tøjdyr? På Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme (IMHS) på KU LIFE er det ikke bare en pudsig tanke, men netop hvad man har besluttet sig for at gøre.
I undervisningen i kirurgi på første år af kandidatdelen får de studerende et kursus i ”Kirurgisk Teknik på Mindre Husdyr”. Oprindeligt opererede de studerende på bedøvede grise uden forudgående træning, men i dag går de to første kursusdage – ud af de i alt otte – med at operere på tøjdyr, og det er der en helt central grund til.
”Det er vigtigt, at de studerendes færdigheder skærpes langsomt. Ved at tage tøjdyr ind i processen får man flere faser, så de studerende trin for trin går fra det simpleste – at se teknikken på en film – via tøjdyr og kadavere, til de til sidst når til det mest krævende: At operere på levende, bedøvede dyr. Vi ved, det er vigtigt, at de studerende er trygge, når de skal lære noget nyt, men når de skal operere levende dyr, er de altså særligt nervøse for at fejle,” siger Rikke Langebæk, ph.d.studerende på Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme på KU LIFE og initiativtager til at benytte tøjdyr på kurset og fortsætter:
”Når de er nervøse, har de også sværere ved at lære. Så ryger informationerne ind af det ene og ud af det andet øre. Hvis de lærer færdighederne i en tryg situation og på tøjdyr, hvor de har det sjovt, så ser det ud til, at de lærer væsentligt bedre. Vi har tydeligt kunnet konstatere, at de studerende er blevet meget mere rolige. I dag bliver de meget hurtigere færdige, og det er helt tydeligt, at de udfører tingene bedre.”
Tøjdyr med indvolde
En af de centrale pointer med at operere på tøjdyr er netop, at de studerende kan træne nogle færdigheder i ro og mag.
”Operationerne foregår ikke som på de bedøvede dyr. På tøjdyrene øves de enkelte færdigheder, som for eksempel at lægge en ligatur (en måde at stabilisere blødningen ved et operationssår) på et blødende kar, så her får man lov til at perfektionere sit håndværk uden det samme pres. På flere af tøjdyrene har vi lavet noget, der minder om indvolde, hvis det er en færdighed i den stil, de skal træne. Man lærer på den måde de enkelte kirurgiske færdigheder. Skæreteknik på én, ligaturteknikker på andre og palpation (at mærke efter med fingrene, red.) i et helt tredje tilfælde.”
I øjeblikket er metoden ikke udbredt udover dette forløb på veterinæruddannelsen, men Rikke Langebæk ser adskillige muligheder for, at andre også kan tage metodikken til sig.
”I lande som Holland og visse stater i USA er det ikke tilladt at operere på levende forsøgsdyr under dyrlægeuddannelsen, så teknikkerne kunne være interessante for dem. Man kunne desuden forestille sig, at der en dag kommer et EU-direktiv, som begrænser brug af forsøgsdyr i undervisningen. Hvis det sker, er det vigtigt, at vi har nogle alternativer,” siger Rikke Langebæk.
Læs mere om forløbet med tøjbamseoperationerne hos KU LIFE her.