Kostråd på værksted
De otte kostråd skal opdateres, og måske skal de være endnu mere enkle?
(Foto: Fødevareministeriet)
Det er blevet tid til at opdatere de otte officielle kostråd, så de stemmer overens med den nyeste viden. Kommunikationen af dem bliver den største udfordring, vurderer Landbrug & Fødevarer.
Det er ikke kun tjekkede mennesker og succesfulde virksomheder, der skal følge med tiden. Det gælder også de ernæringsmæssige anbefalinger, som vi danskere bør leve efter. Kostrådene fra 2005, som udgør de officielle anbefalinger til en sund tilværelse, har siden deres lancering været udsat for heftig debat. Derfor skal bl.a. ernæringsforskere fra DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Fødevarestyrelsen opdatere kostrådene, så de er i fuldstændig overensstemmelse med den nyeste viden, og endelig skal der lægges en plan for, hvordan de nye råd mest effekt kommunikeres ud til befolkningen.
Til den opgave udvælger Fødevarestyrelsen et særligt panel, som erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer gerne tager plads i.
”Vi synes selvfølgelig, at det er både spændende og relevant, at man går ind og ser på kostrådene, og det er et arbejde, vi naturligvis gerne vil deltage i, for der er virkelig brug for, at vi retænker kostrådene, så de bliver opdateret til den allernyeste ernæringsmæssige viden,” siger afdelingsleder Winnie Pauli, Landbrug & Fødevarer, Mad & Måltider.
Kommunikation er vigtigst
Hun mener, at arbejdet med at kommunikere de opdaterede kostråd ud til befolkning bliver den største udfordring.
”Det er ærgerligt, hvis resultatet af en masse dyrebar forskning ikke når ud til de mennesker, som har brug for oplysningen. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at man i modsætning til tidligere i højere grad målretter anbefalingerne til specifikke grupper, for ingen kan alligevel huske, hvad de otte kostråd står for. Indholdet skal gøres relevant for den enkelte,” forklarer Winnie Pauli.
Kommunikationen skal være proaktiv og handlingsorienteret. Og man skal hellere sætte fokus på de positive sider af ernæringsanbefalingerne, påpeger hun.
”Hvis man f.eks. kun fokuserer på negative aspekter som at spare på fedtet og bruge mindre salt, er man ikke særlig konstruktiv. Man skal hellere kommunikere tilvalg i stedet fravalg og i stedet sige f.eks. vælg magert! Budskaberne skal være positive, så folk får incitament til at følge dem. Og så skal de være overskuelige, så man kan huske dem i en travl hverdag,” siger Winnie Pauli.
Kostrådene tager udgangspunkt i de nordiske næringsstofanbefalinger (NNA), som revideres juni 2012. Det forventes, at de nye og opdaterede kostråd offentliggøres af Fødevarestyrelsen efteråret 2012.
Læs hele historien Nu får kostrådene et serviceeftersyn