Syge svin giver nyt håb til mennesker
Grisen kan give nyt håb for mange mennesker med hjernelidelser
(Foto: Colourbox)
Nyt forskningsprojekt vil fremavle svin med Alzheimers sygdom. De skal redde livet for tusindvis af patienter, der lider af Alzheimers og andre hjernelidelser.
Demenssygdomme er skyld i, at ca. 80.000 danskere oplever svigtende hjernefunktion og demens og ultimativt mister livet indenfor 7-10 år, efter diagnosen er stillet. Men med nyt forskningsprojekt med stamceller er det håbet, at der kan udvikles en medicin, som i bedste fald vil kunne kurere svære hjernelidelser som f.eks. Alzheimers, som alene 40.000 danskere menes at lide af.
”Vi vil forsøge at lave nerveceller - en form for ”mikro-hjerner” i reagensglas - af patienter med Alzheimers sygdom, så vi på nærmeste hold og uden indgreb i patienten kan studere den enkelte patients sygdomsbillede og finde den optimale behandling for den specifikke patient. Det gør vi ved at udtage celler fra huden fra patienten og ud af cellerne lave nerveceller, som vil fungere som en mikro-hjernemodel, vi kan arbejde på,” siger professor Poul Hüttel, som står bag projektet.
Banebrydende for fremtiden
Nervecellerne vil så blive udsat for forskellige typer medicinering, hvorefter næste skridt vil være forsøg på svin, hvis arvemasse minder om den menneskelige.
”Om cirka tre år, når det forhåbentlig er lykkedes at lave nervecellerne, vil svinene blive avlet frem til at have alzheimergenet, så forskerne kan eksperimentere med henblik på at udvikle patient-specifikke lægemidler. Det kan åbne for helt nye perspektiver inden for behandling af Alzheimers sygdom,” siger formand for PixieGene, Orla Grøn Pedersen.
Han satser på, at teknikken også kan blive udvidet til en lang række andre arvelige sygdomme såsom sukkersyge og kræft.
”Nu skal vi lige have overstået første del, men når vi ellers kan begynde med grisemodeller, ser jeg et endnu større potentiale både medicinsk og kommercielt,” siger Orla Grøn Pedersen.
De perspektiver falder også i god jord hos Alzheimerforeningen, som mener, at forskning i demenssygdomme i forvejen får for lidt politisk opmærksomhed.
”Vi er rigtige glade for de her forskningsinitiativer, for demenssygdomme har både store menneskelige men også økonomiske konsekvenser, og ud fra en etisk betragtning synes vi faktisk, det er mere uetisk ikke at bruge forsøgsdyr end omvendt,” siger direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.
Men det tager tid
Projektet med stamceller og grise er en videreførelse af anden forskning, der allerede startede for ti år siden, og man skal desværre ikke forvente, at der ligger en hundredeprocent sikker medicinsk behandling på bordet inde for de næste par år.
”Det er uhyre kompleks forskning, som også rejser etiske spørgsmål, men det er min vurdering, at der vil gå mellem fem og ti år, før vi kender næste skridt i udviklingen af det her. Men perspektiverne er store, og det bliver ad denne vej, gennembruddet kommer,” siger direktør for Højteknologifonden, Carsten Orth Gaarn-Larsen.
Læs også Mikro-hjerner i reagensglas til udvikling af skræddersyet behandling af Alzheimers sygdom