Mindre schweizisk ost til verden

21. jun 2011 kl. 14:08 af

Den stærke schweiziske franc har fået eksporten af ost fra alpelandet til at falde.

Ifølge Switzerland Cheese Marketing (SCM) er eksporten af schweiziske oste faldet med 3,5 pct. eller 703 ton i de første fire måneder af 2011. Samtidig er importen af ost, primært fra Italien, Frankrig og Tyskland, vokset med seks pct. eller 900 ton til omkring 15.780 ton, skriver Dairy Markets.
SCM havde den schweiziske valuta som tema på generalforsamlingen 17. juni, hvor organisation noterede de første tegn på en opbremsning i landets osteeksport. I 2010 eksporterede Schweiz 63.619 ton ost – 2,4 pct. mere end året forinden, skriver Dairy Markets.

Seneste nyt