Ph.d.: Brug gulerod og ikke pisk til at ændre spisevaner
(Foto: Monkey Business Images)
Det handler ifølge ny ph.d. om fordelene ved at spise sundt og ikke ulemperne ved at undlade, hvis man mest effektivt vil ændre sine spisevaner.
Tænk på alt det gode, du får ud af at spise sundt. På vægttabet, på dit øgede energiniveau. Det fokus har langt bedre virkning end at koncentrere sig om de negative konsekvenser, det har, hvis du spiser usundt. Det er en af hovedkonklusionerne i en ny ph.d.-afhandling fra Laura Kazbaré fra Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet, hvor hun har undersøgt, hvordan man bedst ændrer folks spisevaner.
”Når vi er tvunget til at spise for at overleve, har folk svært ved at forholde sig til, at de på lang sigt kan blive alvorligt syge af det, de putter i munden. De kortsigtede konsekvenser af sunde spisevaner er derimod langt bedre til at motivere folk til at ændre deres usunde spisevaner,” siger Laura Kazbaré, der af den grund mener, at sundhedskampagner i langt højere grad bør undgå at danne skræmmebilleder og i stedet fokusere på gevinster ved sund mad.
Involver brugere
En af de metoder, hun foreslår, er i langt højere grad at lade sundhedskampagner få effekt over længere tid samt i langt højere grad at involvere forbrugerne.
”Det, som reklamefolk er rigtigt dygtige til, er at komme i dialog med forbrugerne, inden de sammensætter en kampagne. Og det er netop denne tilgang fra social markedsføring, som også burde ligge bag sundhedskampagnerne,” forklarer hun.
Hendes pointe er, at selv om en person mislykkes i at ændre sine spisevaner er der stor sandsynlighed for at vedkommende vil være villig til at prøve igen. Ja, faktisk er motivationen højere hos disse personer sammenlignet med dem, der slet ikke har forsøgt at ændre spisevaner. Dermed er kampagnerne ifølge Laura Kazbaré allerede godt på vej, hvis de blot får folk til at forsøge at ændre deres vaner.
De kostråd, der udstikker retningslinier for fødevareindtag, skal i løbet af det kommende år fornyes og opdateres. Læs om
Kostråd på Værksted her.
Læs desuden om
Nordiske madvaner kortlægges af sociologer og deres arbejde med at finde ud af, om skandinaverne eksempelvis er blevet mere amerikaniserede i deres kostvaner over de seneste ti år.