Producenterne kommer til byen

Det vil også være muligt at møde to kalve og en ko på Arlas stand.Det vil også være muligt at møde to kalve og en ko på Arlas stand. (Foto: Casper Tybjerg)
18. aug 2011 kl. 15:42 af Jacob Langkilde Nielsen

Når Nordic Taste for anden gang giver mulighed for at bringe virksomheder, landmænd og forbrugere sammen, vil Arla blandt andre være til stede med en overflod af smagsprøver. F.eks ost med brændenælde og rosmarin.

Da Nordic Taste, under sidste års Copenhagen Cooking, ramte hovedstaden var det en overvældende succes. Derfor er eventen nu flyttet ind i Den Hvide Kødby, hvor der vil være plads til dobbelt så mange gæster, når arrangementet løber af stablen 27. og 28. august. Gæsterne vil blive mødt af mange smagsprøver, som både restauranter og fødevareproducenter udbyder, ligesom de kan møde kokke, landmænd og andre producenter. Blandt dem er også Arla, som bl.a. stiller med den økologiske mælkeproducent Anders O. Jensen.
”Udover at uddele smagsprøver håber jeg at få lejlighed til at forklare gæsterne lidt om det, vi går og laver ude på landet og fortælle, at jeg faktisk er stolt af de produkter, vi laver i Arla”, siger Anders O. Jensen.
Smagsprøverne vil bestå af tre Arla nyheder på supermarkedernes hylder. Det drejer sig om økomælk, som udelukkende er produceret af mælk fra syv sjællandske gårde, en klovborgost som er tilsat brændenælder og rosmarin og en børnevenlig og nøglehulsmærket yoghurt serie.
”Det er ikke hver dag vi har en mulighed for at bringe vores mange københavnske forbrugere sammen med vores overvejende jyske landmænd, og vi vil gerne sætte ansigter på vores landmænd hos de københavnske forbrugere, så med Nordic Taste kan vi slå to fluer med et smæk og samtidige få vist vores nye spændende produkter frem”, forklarer Lars Bonde Jessen som er projektleder på Arlas stand.

Nordic Taste er en del af arrangementet Copenhagen Cooking.

Seneste nyt