Regnormene overlever trods vandmasser
Det er en udbredt myte, at de enorme vandmasser, der har oversvømmet landmændenes marker, også tager livet af regnormene i jorden. Men så sort ser det ikke ud for de umælende væsener, fastslår ekspert.
De overvældende vandmasser, der har generet landmændenes høst i det meste af august, betyder ifølge Landbrug & Fødevarer også, at der stadig er oversvømmelser på en stor del af den danske agerjord. I disse mange oversvømmelser er det ikke usædvanligt at se regnorme sno sig i vandoverfladen, som for at redde sig selv eller undgå at drukne.
”Det har været en udbredt opfattelse – og noget der er blevet snakket om bredt blandt landmænd og lægfolk - at regnormene dør, når det regner meget, da de har set dem sno sig i overfladen. Sagen er imidlertid, at vi fra videnskabelige studier ved, at det ikke forholder sig sådan. Tværtimod. Der skal være permanent vand i jorden over en længere periode for at skade regnorme, og selv under disse omstændigheder vil samfundet af regnorme kunne tilpasse sig. De overlever netop ved at søge op til overfladen. Og i dette tilfælde skal man huske, at selv om der aktuelt er meget vand ude på jorden, så kommer vandet jo væk igen,” siger Paul Henning Krogh, seniorforsker og jordbundsøkolog ved Århus Universitet, og understreger, at Danmark fortsat er langt fra at nå et kritisk punkt.
Regnormenes gavnlige virkning
Regnormene har en særlig gavnlig virkning for landbruget, fordi de nedbryder organisk stof til fin muldjord og er med til at sikre en god biodiversitet i undergrunden. Desuden indeholder ekskrementer fra regnorme mere kvælstof end almindelig havejord, og så laver ormene ikke mindst gange på kryds og tværs, hvilket giver luft til jorden, så der kan komme næringssalte op til plantevæksten. Desuden kan planterne benytte gangene, når de skal slå rødder.
”I den forstand gavner regnormene ved at hjælpe til at få vandet væk. Regnormegangene, skabt af deres graveaktivitet, danner et netværk af vandkanaler, der kan bortlede vandet. Regnormene medvirker generelt til, at der er en god jordstruktur, og at plantemateriale omsættes til plantenæringsstoffer. Så det er faktisk regnormene, der medvirker til genetablere en god jordstruktur efter eksempelvis kraftig nedbør,” siger Paul Henning Krogh, der blandt andet søger at underbygge det i et stort EU-støttet forskningsprojekt, www.EcoFINDERS.eu, og i et dansk samarbejde ledet af PJ-BlueTech støttet af Miljøstyrelsens pesticidforsknings program.
Jorden bliver pakket
Selv om regnormene nok skal overleve er der - ifølge Søren Kolind Hvid, specialkonsulent hos Videncentret for Landbrug – et andet problem for landmændene, som overskygger regnormene i øjeblikket.
”Når det er så vådt, som nu, vil man blive tvunget til at høste under forhold, hvor man helst ikke skulle køre på marken. Her er problemet ikke mindst, at jorden kan blive pakket under pløjelaget. Altså fortættet fordi de luftfyldte porer bliver mindre. Det giver dårligere vilkår for rodudvikling og dermed dårligere optag af næringsstoffer og vand. Det kan påvirke jordens frugtbarhed i mange år. Om foråret kan man vente med at køre ud, men det kan man jo ikke nu, hvor det er problematisk, om man overhovedet kan høste,” siger han.