Britiske landmænd vil biogas efter dansk forbillede

(Foto: Colourbox)
31. aug 2011 kl. 15:52 af Thomas Hovgaard

Ifølge Barclays Bank vil op mod en tredjedel af de britiske mælkeproducenter til at investere i biogasanlæg og solceller.

Britiske landmænd er ifølge en undersøgelse fraBarclays Bank på vej til at foretage massive investeringer i biogasteknologiudstyr. En tredjedel af mælkebønderne overvejer f.eks. at investere i biogasanlæg og solceller med henblik på el -og varmeproduktion ved hjælp af det såkaldte feed-in-initiative, som er et meget effektivt middel til at fremme vedvarende energi. Det skriver International Supermarket News.

Ifølge kornproducent Mike Porter fra Suffolk, som sidste år installerede 252 solcellepaneler og to biogasanlæg på sin gård, er hans investering allerede godt på vej til at tjene sig selv hjem.

“Solcellerne kostede 101.000 pund, og de foreløbige prognoser tyder på, at vi vil tjene 12.000 pund på dem allerede i år, “ fortæller Mike Porter.

Det var dog først i 2006 efter et “research trip” til Danmark., at han fik taget det endelige skridt til at bygge sit første biogasanlæg. I dag opvarmer de både hans ejendom og yderbygninger, og energien bruges også til et tørrerum til korn.
Efter kun fire år har han allerede sparet så meget brændstof, at biogasanlæggene er tjent hjem. Det har ifølge Mike Porter fået andre landmænd til at henvende sig til ham med henblik på selv at investere.

Barclays Bank har oprettet en fond med et 100 mio. punds, hvis formål er at fremme landmænds investeringer i alternativ energi.

Læs også UK farmers invest in renewable energy equipment

Seneste nyt