20.000 tons æbler på hotel

Lufttætte rum på æblehotellerne gør, at æblerne så at sige falder i søvn, og på den måde kan de holde sig friske i flere måneder uden brug af kemi.Lufttætte rum på æblehotellerne gør, at æblerne så at sige falder i søvn, og på den måde kan de holde sig friske i flere måneder uden brug af kemi. (Foto: PR)
07. sep 2011 kl. 12:42 af Felix B. Stark

Specialindrettede ”æblehoteller” med avanceret computerteknologi skal huse årets æblehøst, så forbrugerne kan få friske danske æbler helt frem til foråret.

Allerede i august kunne landets æbleavlere sætte gang i høsten af årets æbler, som høsten forventes at nå op på 20.000 tons. Efterhånden som høsten kommer i hus bliver store dele af den placeret på syv ”æblehoteller”, som kombinerer gamle traditioner med ny teknologi for at passe godt på efterårets høst af æbler, indtil frugten lander på butikkernes hylder i løbet af vinteren og foråret.

”Kort efter plukning bliver æblerne pakket i kasser og placeret i lufttætte rum. Det minder faktisk om tidligere tiders forrådskamre, der beskyttede æblerne mod frost og holdt frugten frisk længe,” fortæller Laurits Balle, der er formand for arbejdsudvalget for frugt og bær under Gartneribrugets Afsætningsudvalg.

De lufttætte rum på æblehotellerne gør, at æblerne så at sige falder i søvn, og på den måde kan de holde sig friske i flere måneder uden brug af kemi. Alle hoteller er samtidig indrettet med avanceret computerteknologi, der sørger for, at der altid slippes nøjagtig den mængde ilt ind i rummet, som æblerne skal bruge for at klare sig vinteren igennem.


Inden æblerne lander på hylderne, får de et rent bad, så de er klar til landets æbleelskere.

Fakta

Æblehoteller

Et "æblehotel" er et lufttæt frugtlager med 1 procent ilt, der får æblerne til at gå i dvale. Æblerne vækkes løbende af deres søvn, så der hele tiden er friske æbler i butikkerne.

Seneste nyt