Facebook skal trække unge udenfor

07. sep 2011 kl. 10:59 af Felix B. Stark

De ressourcestærke unge skal lokkes udenfor i fødevareerhvervet med sloganet ”Hvis du kan opføre dig ordentligt, så må du gå udenfor”. Ny kampagne lanceres på Facebook.

De grønne uddannelser har for alvor fået fat i mange af de unge, som i stort tal søger ind på både jordbrugsskoler og videregående fødevareuddannelser. Men der er plads til mange flere og gerne endnu flere af de ressourcestærke unge, der ikke i forvejen har tilknytning til erhvervet i en eller anden form. Derfor igangsætter erhvervets 19 ”grønne” erhvervsskoler i samarbejde med Landbrug & Fødevarer nu en kampagne, der skal fange interessen hos de 13-17-årige for uddannelser inden for Dyr, Planter og Natur-linjerne.

Læs også Unge vil studere fødevarer og milljø

”Vi bruger sloganet ”Hvis du kan opføre dig ordentligt, så må du gå udenfor” og lancerer blandt andet en test på facebook, der er udformet med spørgsmål som ”Hvad kan du bedst lide at have fingrene i?” og svarmulighederne ”En person, der skylder mig penge”,”’En trykfølsom skærm på grund af mine trykfølsomme negl”’ og ”Noget at rive i.” Og så prøver vi at skabe et univers, hvor de unge får et realistisk billede af livet på skolerne og de muligheder, det giver, siger Carsten Jensen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.

Den nye gruppe på Facebook kan findes under navnet www.facebook.com/DyrPlanterNatur

Seneste nyt