Auktionskunder spiser 45 ton

20. sep 2011 kl. 10:52 af Felix B. Stark

Når de danske minkavlere fem gange om året holder auktion hos Kopenhagen Fur i Glostrup, bliver der serveret ca. 1500 kuverter tre gange om dagen.

Når Kopenhagen Fur afholder de fem årlige auktioner er der ansat mere end 150 ekstra par hænder, som skal hjælpe med at håndtere de mellem 500 og 700 skindopkøbere samt hundredvis af besøgende pelsdyravlere og ansatte. Gennemsnitligt får de serveret ca. 1.500 kuverter, som til gengæld skal afleveres tre gange om dagen.

”Det er en enorm logistik, der skal gå op omkring bespisningen af alle de gæster, som rejser til København i forbindelse med Kopenhagen Furs auktioner. Der skal virkelig bruges mange madvarer. På årets mest velbesøgte auktion i februar bliver der f.eks. skubbet 2.000 kuverter af sted til middagen kl. 12.," siger køkkenchef Mads Præstmark.

2.000 tørkager og 750 kg fisk
Bespisningen til auktionerne er målrettet de forskellige grupper gæster, så der bliver serveret alt fra røde pølser og dim sum til foie gras og frølår. Gæsterne spiser ca 9. tons pr. auktion, hvilket bl.a inkluderer 750 kg fisk, 250 kg oste, 480 kg kød, 200 kasser kirsebær, 100 kasser jordbær, 50 kg chokolader, 2.000 tørkager, 400 liter friskpresset juice og 3.600 liter kildevand.

Årligt løber det op i 45 tons fødevarer, og de enorme mængder mad kræver, at industriopvaskemaskinen er i gang konstant mellem 7 morgen og 23 aften. Bl.a. derfor er larmen i Kopenhagen Furs køkken under auktionerne så høj, at de ansatte bruger høreværn.

"Det er larmende, stressende og en stor udfordring. Også fordi sammensætningen af gæster er så mangfoldig. Vi har gæster fra fem kontinenter denne gang," siger Mads Præstmark, som starter planlægningen af den næste auktion allerede inden den seneste er overstået.

Læs også Pels lokker kinesere til København

Seneste nyt