EU vil mindske madspild
Danske familier har mange penge at spare, hvis de brune bananer bliver omsat til banankage. En gennemsnitlig familie smider nemlig fødevarer ud for 10.000 kr. om året.
(Foto: Colourbox)
Europa-Parlamentet arbejder på en række forslag, der skal nedbringe spildet af fødevarer. Socialdemokraternes Christel Schaldemose savner mere konkrete tiltag.
To brune bananer, en liter mælk med overskreden dato og gårsdagens lasagne. Det er eksempler på, hvad der dagligt smides ud i danske hjem. Faktisk ender 20 pct. af en dansk families indkøb i skraldespanden, viser beregninger lavet af Landbrug & Fødevarer. Også i andre lande smides meget mad i skraldespanden, og det vil EU lave om på. Et udvalg i Europa-Parlamentet er kommet med otte tiltag, som skal nedbringe spildet af fødevarer.
Se forslagene: How to avoid food wastage
”Forslagene lægger op til, at forbrugerne skal have mere viden, og det er en tydelig ambition, at detailhandlen skal blive bedre til at planlægge deres indkøb, så de får solgt ud på deres hylder. Ligesom herhjemme er holdbarhedsdatoer et varmt emne, men man må nok konstatere, at udvalget ikke er særlig konkrete i deres løsningsforslag. Det bliver lidt ved hensigten,” siger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Klaus Jørgensen.
Slut med ”smid-ud”-kulturen
Han bakkes op af Socialdemokraternes Christel Schaldemose, som sidder med i det udvalg, der er kommet med de otte tiltag. Også hun efterlyser et mere kontant udspil.
”Det er selvfølgelig godt, at der er fokus på problemet, men jeg mener, der er for mange hensigtserklæringer i stedet for konkrete tiltag. Derfor er jeg kommet med forslag til ændringer. Der skal være økonomisk incitament for at mindske fødevarespildet hos detailhandlen og i industrien, og så skal forbrugeren ikke fristes af f.eks. mængderabatter og kæmpe portioner,” siger europa-parlamentarikeren.
Hun foreslår, at madspildet sænkes gennem bedre oplysning til forbrugerne, tilpassede portionsstørrelser og rabat på udløbende varer. Samtidig skal forbrugerne blive bedre til at bruge det halve blomkål i køleren.
”Det er afgørende, at forbrugerne genopdager de gamle traditioner og huskeregler. De skal vide, hvordan de udnytter deres fødevarer optimalt f.eks. med madopskrifter. Desuden skal de blive bevidste om de økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved ”smid-ud”-kulturen,” understreger Christel Schaldemose.
Læs også: Mindre madspild er løsningen
Virksomheder har stort fokus på spild
Klaus Jørgensen mener dog, det er fejlagtigt at tro, at fødevareindustrien ikke er opmærksom på problemet. Faktisk mener chefkonsulenten, at forbrugerne og detailhandlen kan lære meget af de fødevareproducerende virksomheder.
”Store producenter som Arla og Danish Crown har næsten intet spild. De udnytter simpelthen alle råvarerne, og restprodukter bliver brugt til dyrefoder og biobrændsel,” siger Klaus Jørgensen.
Han mener, at nøglen til et mindre madspild ligger i forbrugernes hænder.
”Det er ude i hjemmene, der er mest at vinde. Det er grundlæggende principper som kun at købe, hvad man har brug for, og udnytte det, man køber, så godt som muligt. Og selvom vi aldrig må gå på kompromis med fødevaresikkerheden, så er der mange varer, der holder længere end holdbarhedsdatoen,” siger han.
Læs mere om fødevarespild hos FAO