Danskerne er gået agurk
Danske agurkerproducenter kan ikke levere nok agurker til danske forbrugere
(Foto: Colourbox)
Over de sidste ti år er mængden af importerede agurker til det danske marked næsten fordoblet, så danskerne nu spiser 5,5 kilo udenlandsk agurk årligt.
Af uvisse årsager holdt Danmarks Statistik i 2006 op med at føre statistik over det samlede danske forbrug af agurk. Men indtil da var kurven brat opadgående fra 4,8 kg i 1993 til 8,4 kg agurk pr. dansker om året i 2006. Siden da er der ikke kommet mange flere danske agurker i salatskålen. Til gengæld er importen af agurker forøget markant.
”I 2000 importerede vi 17,2 millioner kg, mens vi i 2010 hentede 30,6 millioner kg til landet. Det svarer til, at hver dansker næsten har fordoblet sit forbrug af importerede agurker på ti år fra ca. 3 kg i 2000 til 5,5 kg i 2010,” siger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Klaus Jørgensen.
Han mener, det især er det øgede fokus på sundhed, der har fået danskernes agurkeindtag til at stige markant.
”Skoleagurken er efterhånden blevet en fast bestanddel i den almindelige danske skolemadkasse og agurkestave, agurkesalat og andre grøntsager er blevet en fast bestanddel af ethvert hovedmåltid. Men også danskernes smag for eksotiske retter som f.eks. tzatziki kan forklare, hvorfor vi har næsten fordoblet vores forbrug af agurker,” siger Klaus Jørgensen.
Han vurderer, at de danske agurker i dag udgør under halvdelen af den samlede mængde agurker, der bliver spist herhjemme.
”I 2006 udgjorde danske agurker halvdelen af forbruget, men efter årtusindeskiftet er det danske væksthusareal faldet, så den importerede andel er formentlig noget større i dag,” siger Klaus Jørgensen.
Kan ikke udvide
De danske gartnere ville ellers gerne efterkomme danskernes efterspørgsel efter danske agurker, som specielt var tydelig under og efter forsommerens agurkekrise med bakteriesmitte, som de importerede agurker var skyld i, men ifølge direktør i producentorganisationen Gasa Nord Gønt, Allan Rømer har det været vanskeligt at få finansieret udvidelser siden 2000.
”Op gennem halvfemserne blev der etableret forholdsvis mange danske væksthuse, men efter 2000 kneb det med at få lov at låne penge,” siger Allan Rømer.
Han tror dog, at især danskernes fokus på pesticidforbruget og fødevaresikkerheden, kan få vækst i den danske produktion igen.
”Det er ærgerligt, at vi ikke med det samme kan øge produktionen, for lige nu har danskerne faktisk et stort fokus på at købe danske grøntsager, der er dyrket under optimale miljømæssige forhold, herunder at der ikke bliver vandet med overfladevand. Men man må bare se i øjnene, at det at producere grøntsager under danske forhold både er en stor klimatisk og økonomisk udfordring, og vi skal jo også have økonomien til at hænge sammen, når danskerne igen begynder at tænke med pengepungen. Men med bedre rammevilkår for de danske gartnere vil det kunne blive et vindererhverv, ” siger Allan Rømer.
Læs også Grøntsager er blevet billigere