Vejen tilbage til tiden før Halloween: Roelygter

14. okt 2011 kl. 16:11 af Christian Erin-Madsen

Vidste du, at danskerne oprindeligt benyttede roe- og kållygter til at lyse op i efterårsmørket? Og at det først er de senere år, at græskarhovederne og Halloweenfejringerne er kommet til? Efterårsferien byder på gode muligheder for at lave roelygter. Præcis som man gjorde engang.

Halloween kommer snigende og overalt står snart græskar med indvendige stearinlys, som en uadskillelig del af efterårsmørket. Det er dog først en tradition, der kommet til Danmark de senere år. Oprindeligt var det roe- og kållygter, der lyste op i det danske efterårsmørke og der er flere steder i Danmark, hvor man i efterårsferien kan tage tilbage i historien.
”Den gamle danske tradition med at udskære roelygter er der sikkert mange, der kan huske fra deres barndom. Det er en gammel dansk efterårsbegivenhed, som falder stort set samtidig med Halloween, og fordi supermarkederne har været meget succesfulde med at markedsføre græskarhovederne de senere år er der nok flere, der ikke kender den gamle roetradition så godt længere,” siger Anders Torpegaard, projektleder for Spor i Landskabet.
Spor i Landskabet etablerer i samarbejde med friluftsorganisationer og landbruget vandrestier i Danmark og han fremhæver flere relevante steder at tage sine børn med ud, hvis man vil have mulighed for at finde roer og hellige sig den gamle danske historie.

Find i øvrigt her inspiration til vandrestiet på Spor i Landskabet.

Spor i landskabet anbefaler sporet ved Lungholm Gods ved Rødby på Lolland, hvor høsten allerede er godt i gang og gæster ifølge den lokale landmand Knud Bram Knudsen, er velkomne til at komme og gå en tur på sporet og besøge den nærliggende roemark ved Byhavevej.
En anden mulighed er sporet ved Aalestrup nordvest for Hobro i Nordjylland, hvor landmand Willy Christensen byder velkommen. Begge steder er der mulighed for at få roer med hjem.

Læs også om, hvordan du laver din egen roelygte.

Fakta

Traditionen med roe- og kållygter er kendt i Danmark tilbage fra begyndelsen af 1900tallet. Den er dog i de senere år blevet tvunget i baggrunden til fordel for Halloween-fejringerne, der også falder ved udgangen af oktober og oprindeligt begyndte som en gammel keltisk høst- og folkefest, der markerede sommerens afslutning. Her sætter man græskarhovederne ud for at skræmme hekse, genfærd og mørke magter væk. De skulle nemlig ifølge sagnet være løs denne aften. 

Seneste nyt