Køer skal prutte mindre
Et nyt projekt undersøger om ændringer i foderet vil give mere mælk og mindre udledning af drivhusgasser.
(Foto: Colourbox)
Ny forskning skal undersøge, hvilket foder der får køerne til at give mere mælk, samtidig med at de prutter og bøvser mindre. Det skal gavne både klimaet og miljøet.
Verdens husdyr står for en stor del af de drivhusgasser, der bliver ledt ud i atmosfæren. Faktisk har tidligere undersøgelser vist, at hele 37 procent af verdens metanudslip kommer fra husdyr, der prutter og bøvser. Det forsøger man nu at gøre noget ved i et nyt forskningsprojekt hos Videncenter for Landbrug.
Her har man netop sammen med Aarhus Universitet og Københavns Universitet rejst 18,4 millioner kr. til forskning af, hvilken foderkombination der giver mest mælk, samtidig med at køerne forurener mindre.
”Vores mål er at forbedre dansk mælkeproduktions konkurrenceevne ved at øge effektiviteten samtidig med at produktionen gøres mere bæredygtig,” siger projektleder Rudolf Thøgersen.
Osteklokke med udsugning
Metangasserne dannes, når køerne fordøjer det organiske stof i foderet. Og når køerne skal give meget mælk, skal de tilsvarende have mere foder, hvilket så fører til et højere metanudslip. Så spørgsmålet er, om en ændring af foderet også vil ændre på, hvor meget køerne prutter og bøvser.
Helt konkret skal malkekøerne stå i et stort osteklokkelignende rum med udsugning i toppen, og herfra kan man så beregne, hvor meget metangas der bliver udledt alt efter, hvilket foder køerne æder. Samtidig ser man på, hvor meget mælk køerne producerer.
Rudolf Thøgersen regner med, at resultaterne af det tre-årige projekt kan nå hurtigt ud til landmændene.
”Når vi har fundet frem til de optimale foderkombinationer, skal resultaterne ud til de danske landmænd, hvor de kan bruges til at styre foderrationen til malkekøer og kvier med hensyn til miljø, klima, dyrevelfærd, mælkekvalitet og økonomi,” forklarer han og tilføjer, at omkring 70 pct. af landmændene til den tid vil have et særligt fodersystem, der gør det nemt og hurtigt at kommunikere foderkombinationerne videre.
Også de norske, svenske og islandske mælkebønder får gavn af projektets resultater gennem et samarbejde mellem landbrugets rådgivningsorganisationer i disse lande.