Kofoeds gyldne fængsel
Filmanmeldelse: Rasmus Dinesens dokumentar ”Verdens bedste kok” er et fascinerende indblik i det mentale fængsel, som den danske kok Rasmus Kofoed kæmper for at bryde ud af. Nøglen til at slippe ud er titlen som klodens bedste kok.
Foran hundredvis af mennesker, dækket i blitzlys og med et slet skjult smil står verdens gladeste mand. Han hedder Rasmus Kofoed og er netop kåret som verdens bedste kok. Filmens klimaks er ikke længere en hemmelighed for de fleste danskere, men vejen dertil blev også skildret og er nu blevet til en dokumentarfilm af den danske instruktør Rasmus Dinesen.
Filmen beskriver, hvordan den danske kok Rasmus Kofoed selv ser sit forhold til Bocuse d’Or-konkurrencen som et fængselsophold. Ikke et fængsel af beton og stål, men et mentalt et af slagsen, hvor fangen hedder Rasmus Kofoed og fangevogteren er den forjættede og forgyldte Bocuse d’Or.
Læs også: Foodculture anmelder madfilm
Kulinarisk vanvid
Kokkens forberedelser til konkurrencen fylder faktisk størstedelen af filmen, og det er formodentlig Rasmus Dinesens måde at vise publikum, at Rasmus Kofoed og hans unge assistent Fredrik Rudkjøbing har brugt to år af deres liv på at forberede de få timer, som de har til at fremtrylle to enestående fade med mad i konkurrencebyen Lyon. Et fiskefad og et kødfad til 12 personer, hvor retter som havtaske vendt i høaske, jomfruhummere i gele og lammeryg med puffet spæk og tørrede tyttebær er en del af det danske bidrag.
Han følger Rasmus Kofoed i køkkenet, hvor han laver mad til tonerne af bragende høj hiphop. Originalt var det 50 Cents "P.I.M.P", der fløj ud af højtalerne, men filmens budget var ikke pimp nok til hans heftige honorar, så 50 Cent blev skiftet ud. Der er til gengæld bling bling over de bugnende sølvfade. Retterne bliver anrettet med fast hånd og løs pincet, og Rasmus Dinesen fanger den tålmodige og præcise dans i køkkenet og giver dansen sin egen skønhed og elegance.
Gastronomiens Miss Universe
Filmen er delt i to – den rolige og eftertænksomme forberedelse og den hektiske konkurrencedag og det fungerer godt, for det kan være svært at begribe, hvad der driver en mand til at bruge otte år og tre forsøg på at vinde en bizar konkurrence.
Vi kommer helt ned på gulvet til konkurrencen, og det giver en nærhed og dramatik. Bocuse d’Or adskiller sig på sin vis ikke meget fra en Miss Universe-konkurrence. Hele arrangementet er så utrolig iscenesat og opstyltet, at det næsten bliver latterligt. Men kun næsten. Det er umuligt ikke at blive imponeret over den omhyggelighed og æstetik, der omfavner anretningerne. Og ligesom med skønhedskonkurrencen, så nytter det selvfølgelig ikke noget, hvis der kun er skønhed på tallerkenen og ingen substans. Synergien imellem smag, tekstur og anretning skal ikke bare spille, men svæve op i himmelhvælvingen, og efterlade dommerpanelet med en ”hårrejsende oplevelse”, som Rasmus Kofoed selv udtrykker det.
Se hvor og hvornår "Verdens bedste kok" spiller og bestil billetter på cphdox.dk.
Kokken af Monte Christo
Hvor filmens første del var lidt lang i spyttet, så er anden del en stressende og næsten kvalmevækkende tour de force. Filmen kulminerer i konkurrencekøkkenets ni kvadratmeter, når de to kokke opsummerer to års arbejde med 5 timer og 35 minutter fejlfri madlavning. Det er spændende som en actionfilm og skræmmende som en gyser. Rasmus Dinesen formår meget nøgternt at gengive forløbet og forløsningen, og instruktøren gør klogt i at holde filmen på under 45 minutter, så man ikke bliver tabt i ligegyldigheder. Det er kort, godt, lige på og råt. Rasmus Dinesens idé om at følge en perfektionistisk kok gennem en konkurrence, der synes verdensfjern og eksklusiv, er et underholdende og til tider skræmmende indblik i et fremmed mikrokosmos. Det er en slags sportsdokumentar, hvilket der jo ikke er meget nyt i, men instruktørens egen fascination af både konkurrencen og kokken giver filmen liv og personlighed.
Og i sidste ende slipper Rasmus Kofoed fri af fangenskabet i det forgyldte fængsel, og som kokkenes Monte Christo tager han endelig sin hævn og titlen som verden bedste.