Piger elsker svin
Flere og flere piger er begejstrede for svinelinien på de danske landbrugsskoler. På en landbrugsskole i Viborg endda i en grad, så pigerne er i overtal.
I fordums tid, når man talte om den stolte landmand i stalden kl. 4 om morgenen hos grisene, handlede historien næsten altid om en mand. Men den historie vil være anderledes i dag. For hvis den skal afspejle de danske landbrugsskolers liniefag i svin er hver anden landmand i stalden kvindelig om få år.
Således oplever man på Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg, at der ud af de 15, som i øjeblikket er på liniefaget for svin, kun er syv drenge. Og selv om tendensen ikke er ligeså markant på andre landbrugsskoler landet over, bekræfter en rundspørge FoodCulture.dk har foretaget, at pigerne i stadig stigende grad søger ind på svinelinien.
”Det er meget positivt, at pigerne har overhalet drengene i svineklassen, så der nu er ligeberettigelse. Det ønsker vi også på vores andre liniefag, som kvæg, mink og plante/maskinlinien, men det bliver nok svært. Overordnet har svinebranchen altid tiltrukket piger. Nok fordi dyrene er lettere at håndtere, og så er arbejdsforholdene lidt anderledes end ved eksempelvis kvæg. Pigerne har et pasningsgen og en tålmodighed, som ikke alle drenge har,” siger Keld Mikkelsen, forstander på Asmildkloster Landbrugsskole.
Gode arbejdstider tiltrækker
På Dalum Landbrugsskole i Odense mærker de også tendensen. I 2007 var lidt under hver tredje elev på svinelinien en pige, mens det sidste år også her var over halvdelen på holdet, der var piger. I 2009 var der sågar hele 25 piger ud af de i alt 35 elever på skolens svinelinie.
”Der er ingen tvivl om, at der er kommet flere piger set over en periode på ca. fem år. Sidste år havde vi 11 piger ud af et hold på 19 elever på svinelinien,” siger Charlotte Holm Hansen, der underviser på Dalum Landbrugsskole.
Hun tror, der er flere faktorer som tiltrækker pigerne til svineforløbet.
”Større besætninger giver mulighed for fuldtidsjob i farestalden og flere ansatte samme sted giver samtidig grobund for et godt arbejdsmiljø og ordnede arbejdsforhold. Derudover er der betydeligt bedre arbejdstider end i en butik, og så er der mulighed for høj grad af selvstændighed i arbejdet,” siger Charlotte Holm Hansen.
Hun tror også, at kampagnen ”Jorden kalder” har haft en effekt og at landbrugets fokus på imagepleje de senere år via reklamekampagner har spillet ind. ”Jorden kalder”-kampagnen blev lanceret i 2007 af Danske Landbrugsskoler for at vise, hvad en uddannelse indenfor landbruget kan føre til.
Flere piger de kommende år
Det er ikke kun på svinelinjen, pigerne i stadig større grad trænger sig på. Tal fra grundforløbet på de danske landbrugsuddannelser viser, at andelen af piger på uddannelsen generelt er vokset markant i perioden 1995-2009. I 2009 bestod hele 37 procent af årgangen af piger mod kun 16 pct. i 1995. Det er en udvikling, som Carsten Jensen, chefkonsulent hos Landbrug & fødevarer, betegner som bemærkelsesværdig.
”Grundforløbet er for nogle år siden blevet lavet om, så eleverne har længere tid på skolen, inden de bliver kastet ud i praktik i erhvervet. Det har helt sikkert tiltalt pigerne at få noget grundigere teori inden praktikken. Derudover tror jeg også, at pigerne har fået øje for erhvervet, og at erhvervet har fået øje på dem. De er dygtige til at passe dyrene og passe besætningerne. Det har været en god alliance,” siger Carsten Jensen.
Han er overbevist om, at der siden er kommet flere piger til.
”Jeg tror tendensen er fortsat, og at den forstærkes de kommende år. Ikke mindst fordi der sker så meget med teknik og store bedrifter, hvor der bliver brug for mellemledere. Jeg tror, at der bliver plads til flere piger, men også at de vil søge det", siger Carsten Jensen.