Fremtidens udfordring bliver alderdom
Cheføkonom Leif Nielsen, L&F, var blandt talerne på svinekongressen i Herning. Her har han dog efterfølgende taget plads i et af de bløde sæder i teatersalen.
Der bliver mange flere ældre mennesker de kommende år, og det er ifølge cheføkonom Leif Nielsen en bærende grund til, at vi er nødt til at producere flere fødevarer fremover.
All you need is cash - Managing in the downturn, stod der på forsiden af the Economist tilbage i november 2008 med henvisning til at det ”blot” handler om at have penge nok, når man skal finde en løsning på problemerne. Forsiden indgik i cheføkonom hos Landbrug & Fødevarer Leif Nielsens foredrag om fremtidens fødevareudfordringer på årets svinekongres i Herning, hvor han blandt andet berørte et af de emner, der er blevet helt centrale i talrige debatter de senere år: Vi bliver flere og flere mennesker, og hvordan skal vi sikre fornøden mad og drikke til alle? Han valgte at begynde ved netop fødevarerne.
”Hvorfor skal vi egentlig have flere fødevarer til at brødføde verdens befolkning?” spurgte Leif Nielsen ud i salen og leverede straks selv svaret.
”Ser man på det fra et økonomisk synspunkt, er det ikke så meget fordi, vi bliver flere mennesker. Den side af sagen drejer sig snarere om fordelingen af fødevareforsyninger. Næh, det er snarere fordi, folk på jorden lever længere - ikke bare i Danmark, men over hele kloden. Der bliver flere, som har penge imellem hænderne og dermed vokser købeevnen og efterspørgslen på fødevarer stiger,” forklarede Leif Nielsen og viste en planche, der demonstrerede, at der bliver flere mennesker jorden over de kommende år. Bare ikke i Europa.
Følg Nordjyskes eksempel
Udsigterne for de kommende år er ifølge Leif Nielsen ikke lyse. Bevægelsen, hvor man har oplevet bankkrak, der medfører faldende tillid på verdensmarkedet, som går ud over forbruget og realøkonomien og herefter den offentlige økonomi, vil føre til stigende skatter, eller at folk må gå ned i løn, som han påpeger. Dermed bliver der færre penge til forbrug. Men hvordan kommer vi videre? Her fremlagde han et nærliggende eksempel.
”Tag dagbladet Nordjyskes eksempel. De oplevede faldende oplag og satte sig til at tænke over, hvilken vare de egentlig leverede. Her nåede de frem til, at det jo ikke handlede om teknologien om produktet eller om, at de skaffede forbrugeren adgang til information. Det handlede om, at de leverede meningen med livet til forbrugeren. De var til nytte og kunne fornøje. Det har de herefter indrettet deres mediestrategi efter, og det er noget tilsvarende, vi bør indrette fødevareproduktionen efter,” siger Leif Nielsen og pointerer:
”Hvis vi forestiller os en behovspyramide for vestlige forbrugere, inspireret efter Maslows, ligger begreber som overlevelse og næring nederst, mens der øverst ligger holdninger og oplevelser, og alt hvad der netop kan hjælpe til at finde mening med livet. Det er også her, hvor pengene virkelig sidder løst, og hvor der er et højt forbrug. Den viden bliver helt central for fødevareindustrien i de kommende år.”