En bevægende bevægelse uden hjerte

01. nov 2011 kl. 12:31 af Christian Erin-Madsen

Filmanmeldelse: Filmen ”Above the Heart” fremviser nøgternt, råt og interessant, hvad der sker, fra grise og køer bliver hentet i stalden, til udskæringerne hænger i slagteriets kølerum. Desto mere ærgerligt er det derfor, at instruktøren selv vil slå krølle på halen.

Det begynder med blod. Et gulv overplastret med blod. Derefter en tur udenfor og et vue af himlen og fugle, der kredser i luften. Så billeder af et mennesketomt byområde. Senere nærmer vi os den aflåste dør og ko- og grisestalden og larmen, når landmanden driver sine dyr mod lastbilen og dermed mod slagteriet.

"Above the Heart" er en film om, hvad der sker på et slagteri; lige fra dyrene ankommer og bliver gennet ind i båsene, til de halve slagtekroppe uden hoved, indvolde og fortæer, for grisenes vedkommende, hænger på krogene i kølerummet. Billederne går kronologisk og didaktisk frem og bevarer lange tableauer, hvor kameraet bliver stående fast på stativ, mens handlingen udspiller sig. Kameraet observerer blot slagteriarbejderne og øvrige personers daglige færd. Intet synes instrueret. Og der skal eksempelvis gå 46 minutter, før der overhovedet bliver sagt et ord i filmen.

Læs også: Fortællingen om sushiens mester

Indblik fra jord til bord
Som oftest står indholdet mere kraftfuldt, jo mere man isolerer andre effekter. Og de lange billedsekvenser, ofte med rå reallyd, trækker bestemt seeren tættere på forløbet og endnu vigtigere: Efterlader tid til eftertanke på grund af den dvælende rytme. Her er ikke noget klimaks – og om end boltpistolen nærliggende kunne fungere som point of no return – er det ikke fortællemodeller, der sidder tilbage i hukommelsen. Det her handler om, hvad der går forud for, at vi samler kødet med vitawrap- og plastbakkeindpakning op i supermarkedet. Et indblik fra jord til bord. Et indblik, der er yderst relevant for enhver.

Læs også: Kofoeds gyldne fængsel

Aparte afslutning
Derfor er det desto mere ærgerligt, at instruktøren i filmens sidste del bryder denne rytme ved at hoppe over til en messe med blød happyjazz i baggrunden og præsentationer af automatiserede udskæringsanlæg på en messe, hvor folk summer rundt. Det er ikke ærgerligt, fordi vi dermed går abrupt fra råt rustfrit stål og blodfyldte hvide forklæder til en form for hyggesøndagsudflugt og indkøberkultur. Det spring kunne berettiges, hvis der var en relevant begrundelse. Det er snarere ærgerligt, fordi sidste del fungerer som et kritisk søm, der pointerer, at processen mest af alt er et sjælsforladt samlebåndsarbejde, der jævnligt mekaniseres og automatiseres yderligere ved at indsætte opskæringsmaskiner. Det er det måske også, men filmens rytme har frem til dette punkt lagt op til, at man kunne udtrække mange andre relevante observationer. Og det var en styrke.

Der kan være dem, der undgår kød på tallerkenen efter at have set filmen. Der kan være dem, der glædes over, at vi har så systematiserede processer. Der kan være dem, der dvæler ved dyrenes forhold eller noget helt fjerde. Efter at have set sidste del er det snarere en sjælsforladt automatisering, der står tilbage.

Se hvor og hvornår Above the Heart spiller og bestil billetter på cphdox.dk

Lander imellem kritik og kunst-ekshibition
Resultatet lander dermed i stedet imellem en længere kunst-ekshibition på et museum, et kritisk indlæg og en spillefilm med et undervisningssigte. Skulle filmen have været skåret til undervisning, savner man dog flere steder forklaringer undervejs. Hvad er det eksempelvis fuglene spiser? Hvorfor er bydelen død i begyndelsen af filmen? Hvad sker der egentlig i mange af processerne på slagteriet?

Selve titlen "Above the Heart" er ikke en hentydning til dyrene. Titlen er plukket fra en scene, hvor en sælger på messen fortæller om slagtekrogene. Krogenes højde er placeret således, at medarbejderen ikke skal hæve armen over hjertehøjde for at skære grisen op. For den procedure vil nemlig slide hårdt på slagteriarbejderen. Paradoksalt nok er de tre første kvarter – altså frem til titelreferencen – tankevækkende og interessante. Resten slider på, hvad seeren selv har lyst til at udtrække fra filmen.


Seneste nyt