Her er dit liv, ko

02. nov 2011 kl. 12:31 af Simon Cantor

Filmanmeldelse: ”Bovines” er en forfriskende rendyrket dokumentarfilm, der foregår ikke i slow, men cowmotion. Den handler om køer og intet andet. Det er en anderledes, men desværre også ret kedelig, oplevelse.

At sidde igennem 60 minutters naturbilleder med køer, der græsser og løber rundt på en mark, lyder måske ikke særlig nervepirrende, og det er det heller ikke. Men den franske instruktør Emmanuel Gras formår at få køerne til at fortælle en historie om sammenhold, uskyld og følelser. Og det uden et ord fra en speaker. Det er i sig selv en bedrift, og det skal ”Bovines” høste anerkendelse for.
Emmanuel Gras slår hurtigt filmens tone an. Det første kvarter er ikke andet end hvide Charolais-køer, der græsser i et grønt og frodigt bakkelandskab. Billederne er uden tvivl flotte, men alligevel er tålmodighed et must. Da vi ikke bliver guidet af en alvidende fortæller, skal billeder og lyd bære os igennem årstiderne, og det lykkes i flere tilfælde. Et godt eksempel er en scene, hvor en ko-mule grådigt græsser løs, og som en firmavet græsslåmaskine tygger sig systematisk igennem markens gevækster. Billedet panorerer ud og flere køer slutter sig til. En parade af smaskende hvide mejetærskere. Det er et simpelt og flot billedgreb, og det går igen gennem hele filmen.

Læs også: En bevægende bevægelse uden hjerte 

Menneskets skam
”Bovines” er et indblik i køernes liv og til ens overraskelse, lærer man faktisk noget. Det viser sig, at der både er intelligens og følelser bag de store brune øjne. Intelligens nok til at ryste et æbletræ for at få frugt til frokost og følelser nok til at brøle i sorg, når bondemanden henter dyr til slagtning. Det er formentlig ikke den gængse opfattelse af køer – i hvert fald ikke min – og på sin vis virker køerne i ”Bovines” som ophøjede væsner i forhold til os mennesker. De lever i et fredfyldt kollektiv med tid til at reflektere over den næste mundfuld mælkebøtter, og det er filmens store styrke, at den får én til at skamme sig lidt over at være menneske. Køernes sammenhold eksemplificeres bedst i filmens flotteste scene, hvor bonden slipper dem løs på en frodig mark. Flokken stikker straks af sted, men en enkelt kalv tøver. Den løber i stedet den anden vej, mens den brøler fortvivlet. Flokken vender buldrende tilbage for at hente den forvildede søn. Walt Disney kunne ikke have gjort det bedre.

Se hvor og hvornår ”Bovines” spiller og køb billetter til filmen

I Bonderøvens ånd
Der er ingen musik i ”Bovines”, og naturen er derfor komponisten. Lydbilledet minder mest om Jens Hansens bondegård med et muh muh her og et muh muh der. Efter en time er man godt træt af kobrøl. Det går dog godt i tråd med den helt rene tilgang til genren. Ingen voice over, ingen musik, ingen grafik – kun køer. Filmen skal helt klart have point for at holde stilen fra start til slut, men det kræver viljestyrke ikke at falde i staver i ny og næ. Man fornemmer, at køerne bliver fulgt over en sæson, men det er svært at vurdere. Her ville det have været godt med en mere tydelig progression i årstiderne og en mere defineret fortællemodel, så man føler, at filmen er i bevægelse. I stedet er der stilstand. Vi lever ganske vist i en tidsalder, hvor Bonderøven topper seertallene, så efterspørgslen efter underholdning i snegletempo findes. Søren Ryge har ikke levet forgæves.

Det er modigt at lave en film som ”Bovines”, men det ville være mere modigt, hvis instruktøren havde fulgt køer, der ikke levede et liv i sus og dus på frodige græsbakker i Frankrig, for filmen er nogenlunde lige så kontroversiel som ”Far til fire på landet”. Hvis Emmanuel Gras havde kastet sig ud på de 70.000 favne vands dyb, og sideløbende med de lykkelige køer, havde fulgt en besætning køer låst fast i staldens båse, så ville det i hvert fald tilføre filmen mere kant og kontrast. Det ville også sætte et højere tempo. Det er dog tydeligvis ikke instruktørens endemål med ”Bovines”. Det skal foregå i cowmotion for at give køerne personlighed og sjæl, og det er filmens store styrke. Svagheden er, at det er en meget monoton oplevelse at møde en besjælet ko.


Seneste nyt