Spænd livremmen ind med nordisk mad
Deltagerne i projektet skulle hente deres mad i en særlig butik indrettet til formålet.
(Foto: Københavns Universitet)
Et projekt på KU Life viser foreløbig, at man taber sig mere af at spise ny nordisk hverdagsmad, end man gør af gennemsnitlig dansk mad.
Skift appelsiner og bananer, pasta, ris og de store mængder frikadeller ud med rodfrugter, æbler, kål, bær, fisk og kronvildt. Så har du ny nordisk hverdagsmad i stedet for gennemsnitlig dansk mad – og hvis du gør det konsekvent, sidder bukserne løsere efter et par måneder.
Det er den foreløbige konklusion på et forskningsprojekt på KU Life, hvor man har givet en række forsøgspersoner fødevarer til enten et almindeligt dansk måltid mad eller til det nye nordiske køkken, hvor råvarerne skal komme fra lokalområdet. Efter 12 uger viser det sig, at forsøgspersonerne, som har spist nordisk mad, har tabt sig i gennemsnit 3,1 kg., mens de, der har spist gennemsnitlig dansk mad, i snit har tabt sig 1,6 kg.
Og det er lektor og leder af projektet Thomas Meinert Larsen ikke overrasket over.
”Der er flere grøntsager og mindre sukker og fedt i den nordiske mad, så vi havde i forvejen en forventning om, at det var sundere at spise sådan,” siger han og fortsætter:
”Mit bedste bud på, hvorfor de, der spiste nordisk mad, har tabt sig mest, er derudover, at kostsammensætningen giver en øget tilfredshed med maden og måske også øget mæthed, som så betyder, at de indtager færre kalorier.”
Personerne ville tabe sig
Det kan dog alligevel overraske, at de, der spiste almindelig dansk mad, også tabte sig, for de fleste kan vel nikke genkendende til, at kiloene ikke ligefrem rasler af, efter man har spist almindelige retter som spaghetti med kødsovs eller frikadeller.
Det, mener Thomas Meinert Larsen, skyldes, at deltagerne gik ind i projektet med et ønske om at tabe sig.
”Ikke alle har været decideret overvægtige, men langt de fleste har haft et taljemål, der lå over normalen,” forklarer han og tilføjer, at alle deltagere fik opskrifter, kostplaner og indkøbslister. De skulle desuden rapportere tilbage, om hvor meget de har spist – og det gjaldt også chokoladen til aftenskaffen.
”Deltagerne har ikke skullet tælle kalorier, men alle har sikkert tabt sig, fordi de har været mere bevidste om, hvad de puttede i munden. Og de skulle være mere bevidste om at mærke, hvornår de var mætte,” siger Thomas Meinert Larsen.
Dyre havtorn Hanne Lise Madsen på 64 var med i forsøget sammen med sin mand, og hun har været glad for at være med. Ikke bare er kiloene raslet af hende undervejs, så hun har måttet ud og købe nyt tøj – hun har også fået ny inspiration til madlavningen og fået ændret på nogle dårlige vaner.
”Før spiste vi for meget kød og god ost, og vi drak for meget rødvin. Nu spiser vi mindre kød, og kogebogen, vi fik udleveret i projektet, har givet god inspiration til madlavningen,” fortæller hun.
Parret har i store træk holdt ved de nye vaner, og de spiser mere kål og flere bælgfrugter end før, men der er også ting, de har måttet sortere fra.
”Vi fik noget tørret havtorn, som virkelig smagte fantastisk til morgenmaden. Men en pakke koster 65 kroner, og jeg har regnet ud, at hvis vi skulle fortsætte med samme forbrug, ville det koste omkring 1300 kroner om året, og det er altså for dyrt,” siger hun.
Men selv om nogle af råvarerne er for dyre, har Hanne Lise Madsen samlet set været begejstret for at være med. Hendes kondital er sågar steget, selv om hun ikke har motioneret mere, og hun er ikke længere i risikogruppen for at udvikle diabetes.
Nordisk mad på lang sigt
Og netop den nedsatte risiko for at udvikle sygdomme er noget af det, forsker Thomas Meinert Larsen nu vil se nærmere på i analysefasen. Han er spændt på, om den nordiske mad kan have en gavnlig effekt på kolesteroltallet og risikoen for at udvikle type 2-diabetes.
Men selv om der kan være sundhedsmæssige gevinster ved den nordiske mad, er det ikke nogen garanti for, at maden slår igennem i den brede befolkning.
”Vi vil gerne finde ud af, om alle deltagerne kunne lide råvarerne, eller om det var et onde, de skulle spise sig igen-nem,” siger Thomas Meinert Larsen og tilføjer, at der kan være flere barrierer ved den nordiske mad.
”Der er for det første spørgsmålet om, hvor nemme og hvor billige råvarerne er at skaffe, så deltagerne i forsøget har lyst til at fortsætte deres nye koststil, når forsøget er slut. Og så har forsøgspersonerne skullet bruge meget tid på at tilberede den nordiske mad, fordi det meste af den skal laves fra bunden, og det kan nemt blive endnu en barriere for, om den slags mad vinder frem,” mener Thomas Meinert Larsen.
De endelige resultater af projektet ligger klar i foråret 2012.