Food & Culture    Aktuelt    2011    Uge 45    Dyrevelfærd - to sider af samme sag

Dyrevelfærd - to sider af samme sag

Forbrugerne ser dyrevelfærd som et udtryk for, at dyrene lever så tæt på deres naturlige element som muligt. Landbruget har hidtil haft mere fokus på andre faglige parametre som sundhed og lav dødelighed.

En gris med krølle på halen og trynen rodende rundt i jorden. Det er rigtig dyrevelfærd ifølge forbrugerne. Ifølge en ny undersøgelse lavet for FDB, forbinder forbrugerne i høj grad dyrevelfærd med, at dyrene skal have plads til at udfolde sig naturligt. Herefter kommer i mindre grad parametre som kort transport til slagtning, lavt medicinforbrug, og at dyrene skal spise samme slags foder, som de spiser i naturen. Allermindst forbinder forbrugerne dyrevelfærd med lav dødelighed under opvæksten.
”Forbrugerne menneskeliggør dyrevelfærd og forbinder den med generel trivsel og naturlighed,” forklarer Thomas Roland, som er afdelingschef i FDB og har analyseret tallene i undersøgelsen. Han mener, at forbrugerne simpelthen ikke har lyst til at tænke på parametre som dødelighed og sygdom.
”Du kan sammenligne det med, hvilken børnehave du helst vil sende dine børn hen i. Vil du sende dem derhen, hvor de trives, kan lege og udfolde sig på masser af plads, eller vil du sende dem i den børnehave, hvor dødeligheden og sygdomsrisikoen er lav? Hvis man giver sig tid til at tænke over det, vil man jo nok vælge den sidste, hvis det er det reelle valg. Men det gør de færreste, for vi har ikke lyst til at blive mindet om risikoen for at dø eller blive syge,” siger Thomas Roland.

Læs også Forbrugerne har kun navnet at handle ud fra

Forbrugere tager velfærd for givet
Han vurderer desuden, at de fleste forbrugere som udgangspunkt går ud fra, at kødet i køledisken kommer fra dyr, der har haft et godt liv.
”Der er en lille del af befolkningen, hvor dyrevelfærd ligger højt på prioriteringslisten, og det er overvejende veluddannede kvinder fra de større byer. Men jeg tror, at de fleste forbrugere går ud fra, at dyrene har haft det godt,” siger Thomas Roland.
Den vurdering er der dog delte meninger om, og i Forbrugerrådet møder den ikke opbakning.
Forbrugerne har lært at leve med, at dyrene ikke lever naturligt. Men det bekymrer dem, at dyret måske ikke har haft det godt. Forbrugerne ved dog ikke, hvordan de skal komme omkring den problemstilling, blandt andet fordi udbuddet af kød mærket med dyrevelfærd er så småt og det samme er deres kendskab til produktionen,” vurderer Karen Hertz Larsen, som er økologipolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

Læs også Dyrevelfærd for fem kroner kiloet

I Landbrug & Fødevarer er man ikke overrasket over de forskellige opfattelser af dyrevelfærd.
”Jeg tror, Thomas Roland har ret i, at der er en forventning om, at de grundlæggende ting som sundhed og lav dødelighed er på plads. Derfor arbejder vi også med de grundlæggende forhold, samtidig med at landbruget producerer og sælger produkter med den mere forbrugerefterspurgte naturlighed, f.eks. med kød fra dyr på friland. Men undersøgelsen giver anledning til overvejelse om, hvorvidt vi har den rette balance med den vægt, vi lægger på naturlighed lige nu. Det store spørgsmål er så, om efterspørgslen er så stor, at der er økonomi i at lave de produkter. For landbruget vil så vidt, det er muligt, gerne levere det, forbrugerne ønsker,” siger Per Olsen, afdelingsleder for dyrevelfærd i Landbrug & Fødevarer.
Han understreger, at hensynet til dyrenes velfærd vejer tungt i alle led – lige fra fødsel til slagtning. Men lovgivningen ikke må blive så stram, at produktionen flytter til lande med ringere forhold for dyrene.