Forbrugerne har kun navnet at handle ud fra
Forbrugerne ved ikke altid, hvad der gemmer sig bag æggenes navne.
(Foto: Colourbox)
Det kan være svært at gennemskue, hvilke dyr der har haft det bedst, når man står foran køledisken. Hvem har f.eks. haft mest plads at boltre sig på – frilandshøner eller økologiske høner?
Buræg, skrabeæg, frilandsæg og økologisk æg. Der er nok at vælge i mellem, når beslutningen skal tages ved køledisken. Men navnene er sådan cirka også det eneste, forbrugerne kan vælge ud fra, med mindre de er godt orienterede.
En ny undersøgelse fra FDB viser, at forbrugerne i høj grad regner med, at de høner, der har lagt frilandsæg, generelt har mere plads og bedre velfærd end økologiske høner.
”Frilandshøne antyder, at den lever på friland, og så tror man instinktivt, at dyrevelfærden er bedre her. Det er et meget spinkelt grundlag at vurdere på, men det er faktisk det eneste, forbrugerne har, for det er de færreste af dem, der sætter sig grundigt ind i, hvad der egentlig ligger bag de forskellige betegnelser,” forklarer Thomas Roland, afdelingschef i FDB.
Det er nemlig mere nuanceret end som så, når det kommer til høners dyrevelfærd.
”Den væsentligste forskel er, at de økologiske høner har fået økologisk foder, flokstørrelsen er mindre og de økologiske høner har lidt mere plads end frilandshønerne. Men om det betyder bedre velfærd er svært at sige, for der er jo en lang række kriterier, der har betydning. Smittepres, dødelighed og mange andre faktorer, som kan være forskellige fra produktion til produktion,” forklarer Jørgen Nyberg Larsen, som er sektorchef i Landbrug og Fødevarer.
Læs også Dyrevelfærd – to sider af samme sag
Læs også Natur = dyrevelfærd
Uddannelse i mad
Dermed tager forbrugerne altså fejl, når de tror, at frilandshøner har det markant bedre end økologiske høner, og Thomas Roland vil gerne advare producenterne om at bruge navne, der vildleder forbrugerne til at tro, at dyrene har haft masser af plads at leve på.
”For selv om dyrevelfærden under alle omstændigheder er god, bliver kunderne skuffede, hvis den ikke er så god, som navnet antyder,” siger Thomas Roland.
Producenterne kan dog ikke selv vælge, hvad de kalder deres æg, da det skal følge de standarder, EU har udstukket. Og det får afdelingsleder for Mad, Måltider og Ernæring i Landbrug & Fødevarer Winnie Pauli til at pointere, at både forbrugere og samfund ville få meget ud af at lægge større vægt på at skaffe viden om den mad, vi spiser.
”Der mangler en forståelse for, hvor maden kommer fra – især i de yngre generationer. Så det er oplagt, at man f.eks. gør en indsats for at give et større madkendskab i hjemkundskab i skolerne,” siger Winnie Pauli.
Hun tror, at mange af dem, der ved mest om madens oprindelse, måske er tættere på eller kender nogen, der arbejder i fødevareproduktionen. Men hun erkender, at det bliver svært at uddanne alle i godt madkendskab:
”Der er de, der har en bevidst holdning til maden og sørger for at sætte sig ordentligt ind i det. Men der er også nogle, der har valgt, at de ikke behøver at have en holdning, og de er svære at nå. Men jeg synes, samfundet skylder at give det en chance, så vi som minimum sikrer, at folk ved, at gulerødder vokser i jorden, mælken kommer fra en ko, og kødet stammer fra et dyr, der engang var levende,” siger hun.
Se en lille film om kendskab til mad her