Forskere følger fedmen
Danske forskere vil undersøge, om skandinavere lever efter kostrådene
(Foto: Colourbox)
Det er blevet et fælles nordisk projekt at hæve det generelle sundhedsniveau inden 2021. Derfor vil Nordisk Ministerråd med danske forskere bag roret følge med i, om nordboere følger rådene om kost og fysisk aktivitet.
Den danske folkesundhed er ikke kun et nationalt anliggende. Nordisk Ministerråd opstillede i 2006 nogle mål for, hvordan den nordiske befolknings sundhed bør udvikle sig frem mod 2021. Og meldingen var klar: Skandinavere skal motionere mere og spise sundere, så de ikke bliver overvægtige. Men om det så også er gået sådan og vil gå sådan fremover, er DTU Fødevareinstituttet i Mørkhøj blevet sat til at undersøge i alle fem nordiske lande.
”Inden jul 2011 vil ca. 2.500 personer i hvert af de fem nordiske lande – Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige – blive ringet op og spurgt om en række enkle spørgsmål om, hvor ofte de spiser forskellige fødevarer, hvor meget de motionerer og baggrundsinformation som højde og vægt. Undersøgelsen vil både omfatte børn fra 7-12 år via spørgsmål til deres forældre og voksne mellem 18-65 år,” siger seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, Sisse Fagt.
Spørgsmålene kan give svar på, om deltagerne spiser i overensstemmelse med kostrådene, og hvor stor en andel der opfylder anbefalingerne for fysisk aktivitet. Ud fra baggrundsoplysningerne er det samtidig muligt at sammenligne mænd og kvinder, unge og ældre, deltagere med en lang og kort uddannelse – og ikke mindst hvordan det står til i hvert enkelt land i Norden og på tværs af landene.
Læs også: En øl om dagen giver ikke ølvom
Første nordiske undersøgelse
Undersøgelsens første resultater vil være tilgængelige næste sommer, hvor DTU regner med at kunne komme med en første vurdering af, om nordboerne har forstået kostrådene. Derefter vil undersøgelsen blive gennemført hvert andet år i alle fem lande.
”Det bliver spændende at se, hvad resultaterne viser, og i fødevareerhvervet er der stor efterspørgsel på informationer om folks kostvaner. Særligt hvis de kan give os et fingerpeg om, hvad vi skal gøre for at kommunikere sunde kostvaner samt videreudvikle flere fødevarer, som folk faktisk gider at spise,” siger chef for Måltider & Ernæring i Landbrug & Fødevarer, Winnie Pauli.
Forskerne på DTU vil ikke i første omgang komme med anbefalinger til Nordisk Ministerråd, hvis udviklingen viser sig at gå for langsomt, men resultaterne kan indgå i det politiske beslutningsgrundlag for Nordisk Ministerråd og de enkelte lande angående forebyggende aktiviteter.
Læs også: Spænd livremmen ind med nordisk mad
Læs mere om projektet og de nordiske sundhedsmål på DTU Fødevareinstituttets hjemmeside
Ellers hos Nordisk Ministerråd