Børn indtog gourmetrestauranter

I alt 2700 børn mødte op landet over for at smage på lækkerier, da Meyers Madhus arrangerede smagens time. Foto: Ibis.
Børn og unge i alderen 5-15 år fik i tirsdags lov til at komme alene på gourmetrestaurant under Smagens Time arrangeret af Meyers Madhus. Ja, faktisk var der forældre ingen adgang, og det satte gang i nye smagsoplevelser. I alt 2700 børn deltog på de 67 restauranter landet over.
Muslinger, kalveskank og ostebord lyder som en menu for voksne, mens børnene vælger noget andet, men i tirsdags var der vendt op og ned på det. Her fik talrige børn i alderen 5-15 år landet over mulighed for selv at komme på gourmetrestaurant sammen med søskende og venner. Eneste krav var at voksne ikke måtte være med, hvilket også var bygget ind i titlen: ”Smagens time – forbudt for voksne”. Hele 2700 børn valgte at besøge de i alt 67 restauranter fordelt på 44 byer landet over.
”Det gik rigtig godt, og vi kunne i høj grad se, at der var den interesse, vi troede og håbede, der ville være. Det var imponerende at se, hvad restauranterne lagde i det af kræfter og kreativitet og for at gøre en voksen-menu børnevenlig. Det var alt fra, at børnene nogle steder kunne komme i køkkenet og hilse på kokkene, mens de andre steder fik tips til, hvordan man kunne spise muslingerne,” fortæller Louise Walter Hansen, forretningsudvikler hos Meyers Aps om eventen, der bliver afholdt igen til næste år og til den tid udvider, så endnu flere restauranter er med.
Læs hele historien på voresmad.dk