Food & Culture    Aktuelt    2011    Uge 46    Fremtidens stalde har lys og luft

Fremtidens stalde har lys og luft

Køerne skal gå frit omkring i fremtidens kostalde, som er lyse, lette og byder på et godt miljø for både dyr, klima og medarbejdere.

Køerne skal have mere moderne hjem, hvor de ikke længere skal stå på rad og række. I stedet skal de gå frit omkring i stalden og have særlige områder til foder, malkning og hvil. Og der skal ikke bruges energi på ventilation – i stedet skal køerne bogstaveligt talt have luft som vinden blæser – for væggene er nemlig kun én meter høje i fremtidens kostalde. Det er nogle af visionerne for fremtidens kostalde i projektet ”De store staldanlæg”, som er udarbejdet ved Videnscentret for Landbrug.
”De nye stalde skal give bedre sundhed for køerne og bedre overskuelighed for medarbejderne. Vi tænker, at i den ende, malkefunktionen finder sted, har man en isoleret bygning, køerne går hen til. Og der, hvor dyrene skal behandles, hvis de eksempelvis er syge, har man også en delvist isoleret bygning med et fornuftigt miljø for fodermesteren og de ansatte,” forklarer landskonsulent Kræn Ole Birkkjær ved Videnscentret for Landbrug.
Det skal også være lettere at udvide med den nye måde at bygge stalde på. Hvor udvidelse af staldende før har brudt med den arkitektoniske helhed i en firlænget gård, bygger man nu staldene på f.eks. rækker og laver afdelinger, der er lette at udvide, så de passer til antallet af køer.
”Det skal være nemmere at udvide i forskellige retninger, f.eks. med malkning, stald osv. Vi regner med at planlægge i moduler til 150 køer, og det bliver så antallet, man udvider med. Så man kan gå fra 150 køer til 300 køer uden at ødelægge den arkitektoniske helhed. På den måde ser staldene hele tiden færdige ud uanset størrelse,” forklarer Kræn Ole Birkkjær.
Staldene skal også i højere grad spille sammen med det omkringliggende landskab og måske bygges i flere niveauer, hvis landskabet er bakket.
”Det giver et anderledes udseende at bygge på fladt land i forhold til at bygge på en skrånende byggegrund. Der er fordele ved begge dele, så i stedet for at jævne de skrå arealer ud, tilpasser vi byggeriet. Vi skal bygge med landskabet i stedet for at bygge imod, siger Kræn Ove Birkkjær.

Friskere luft
Ud over at ventilationen i staldene kommer udefra på grund af de kun én meter høje vægge, bliver luften også renere, fordi man anvender en ny form for strøelse.
”Vi ser på strøelsen i en ny sammenhæng – nemlig i en mere klimavenlig form. Hvis vi bruger flis blandet med f.eks. sand, kan gødningen sive ned og binde sig til flisen. Det betyder, at der ikke kommer den ammoniakfordampning, som der ellers ville komme, hvis man bruger f.eks. halm som strøelse. For med halmen som dybstrøelse starter en komposteringsproces, som ikke er så god, når vi gerne vil mindske udslip af CO2,” siger Kræn Ole Birkkjær.
Der er dog enkelte problematikker omkring den nye form for stald. En af dem går på, hvordan man løser udfordringer som snefygning om vinteren, når væggene ikke er så høje. Derfor skal der formentlig anlægges en form for læhegn omkring stalden, som dog ikke må være for robust, da det ikke skal blokere for vinden og dermed udluftningen om sommeren.
Endnu er ingen nye stalde opført, men på en gård i Sønderjylland kan køerne se frem til en kommende stald med den miljøvenlige flisbund.