Ukraine investerer 1,3 mia. i mejerier

Den ukrainske regering vil investere 1,3 milliarder kroner i mejerisektorien i 2012Den ukrainske regering vil investere 1,3 milliarder kroner i mejerisektorien i 2012 (Foto: Jens Tønnesen, Landbrugsmedierne)
17. nov 2011 kl. 14:22 af Simon Cantor

Den ukrainske regering vil skyde over 1,3 mia. kroner i mejerisektoren i 2012. Satsningen sker som følge af nye handelsaftaler med EU.

Der skal være flere små bedrifter med malkekvæg i Ukraine. Det stod klart efter, at den ukrainske regering i denne uge præsenterede et initiativ, der skal styrke mejerisektoren med 180 mio. euro, hvilket svarer til over 1,3 mia. danske kroner. Det skriver mejeribladet Dairy Markets.

”Til næste år planlægger vi at afsætte så mange penge som muligt til at støtte mejerisektoren," sagde ministeren for Agrarian Policy and Food, Mykola Prysiazhniuk under en pressebriefing.

Pengene skal bruges til at opføre små bedrifter, og de ukrainske landmænd kan se frem til, at staten vil betale 50 pct. af udgifterne til indkøb af f.eks. malkeudstyr og kølefaciliteter. Satsningen kommer i kølvandet på forhandlinger om en stor frihandelsaftale med EU, hvis vigtigste elementer kom på plads i oktober.

Seneste nyt