Der går fisk i forskningen
I 2010 blev der eksporteret cirka 320 millioner fiskeæg til en værdi af godt 22 millioner kr.
(Foto: Colourbox)
De danske fiskeæg har en høj kvalitet, og eksporten til udlandet vokser. Nu skal avlsarbejdet styrkes med forskning i fiskenes gener.
Fremtiden ser lys ud for fiskeopdrættere, der har specialiseret sig i fiskeæg. De danske fiskeopdrættere er allerede gode til at finde de bedste fisk at avle videre på, men de skal blive endnu bedre. Derfor har Dansk Akvakultur nu ladet sig inspirere af landbruget og vil forske mere målrettet i fiskenes gener, så de bedste fisk kan levere de bedste æg.
”Som det er nu, udvælger vi kun fiskene ud fra de ting, man kan se, måle og mærke. Men hvis vi skal have rigtig avlsfremgang, er vi nødt til at se på dna,” siger direktør i Dansk Akvakultur Brian Thomsen.
Derfor har foreningen søgt og modtaget 1,7 millioner kroner fra Den Europæiske Fiskerifond til at etablere et netværk af forskere og opdrættere i samarbejde med Forskningscenter Foulum, hvor der allerede bliver forsket i at fremavle de bedste gener hos køer og grise.
”Vi håber på, at det på sigt kan betyde, at vi sammen med kollegerne i kvæg- og svineforskningen kan skaffe flere penge til at forske i fiskenes gener, så vi kan gøre produktionen mere effektiv med f.eks. større fisk. Men først skal netværket op at stå,” siger Brian Thomsen.
Lær af de andres fejl
Der har hidtil ikke været udnyttet de nyeste metoder til at fremavle de bedste, største og mest levedygtige fisk. Det skyldes blandt andet, at opdrætterne er små familieejede virksomheder, som ikke har økonomi, personale og kompetencer til at samarbejde med genforskere. På det punkt er lande som Norge og USA meget længere fremme. Men Brian Thomsen håber på, at vi herhjemme kan lære af andres fejl og dermed hurtigere forske på et højt niveau. På Forskningscenter Foulum ser seniorforsker Peer Berg et stort potentiale i at fremavle de bedste fisk.
”Faktisk er potentialet rigtig stort, fordi fisk får et meget stort antal afkom. Derfor vil man med nyere avlsmetoder mere effektivt kunne forbedre egenskaber som fodereffektivitet og kødkvalitet,” siger han.
Når samarbejdet mellem forskerne og dambrugerne er kommet i gang, er håbet at skaffe flere midler til decideret forskning i fiskenes gener. Men al forskning tager tid.
”Vi har da en forventning om, at vi inden for et par år kan tage metoder i brug, som er mere effektive. Men regnbueørreder bliver først kønsmodne inden for tre til fire år, så der går tid, inden der kan ses bedre fisk i dambrugene,” siger Peer Berg.
Stigende efterspørgsel
Eksporttallene viser, at de danske fiskeæg allerede er i høj kurs. Opdrætterne er gode til deres håndværk, mens æggene er sygdomsfri, hvilket ellers kan være et stort problem i fiskeopdræt. Og selv om man kan tale om lidt af en nicheproduktion lige nu, håber Brian Thomsen, at det vil ændre sig i fremtiden.
”Der er en stigende efterspørgsel på fiskeæg. Produktionen vokser rundt omkring i verden, og hver gang man skal producere en fisk mere, har man jo brug for et æg mere. Desværre har fiskeopdræt haft uheldige episoder med sygdom, men det er ikke et problem i Danmark, så vi håber på god stabil fremgang, og vi regner med, at eksporten vil vokse i fremtiden,” siger han.
Læs også: Hvem kan spise flest fisk?