Banker blokerer for grise på friland
Økologiske og løsgående dyr er så god en forretning, at Friland i år kan prale af omsætningsfremgang på 9 pct., så den ligger på lidt over en halv mia. kr.
(Foto: Jens Tønnesen/Landbrugsmedierne)
Der står mange landmænd på spring for at gå over til frilandsproduktion. Men bankerne afviser kategorisk at finansiere omlægningen, oplever slagteriet Friland.
Det er næsten en absurd situation, kødselskabet Friland befinder sig i for tiden. Mens de fleste virksomheder mangler ordrer, er situationen den stik modsatte for Friland. Økologiske og løsgående dyr er så god en forretning, at firmaet i år kan prale af omsætningsfremgang på 9 pct., så den ligger på lidt over en halv mia. kr.
Det er især selskabets største sællert, økologisk svinekød, som går frem. I 2010 med hele 12 pct. Tyskland, Frankrig og det hjemlige markedet trækker læsset, men også under langt fjernere himmelstrøg har man fået smag for kød med en høj dyrevelfærdsprofil. Salget til Australien er f.eks. steget med 46 pct., så det nu udgør 45 pct. af selskabets samlede eksport af svin. Og forventningerne går på endnu mere, men de bliver ikke lette at indfri, spår selskabets direktør, Karsten Deibjerg.
”Udover en mindre mængde bureaukratiske forhindringer på miljøområdet er vores største opgave at finde finansiering til både flere udvidelser og til de efterhånden mange interesserede svineproducenter, der står på spring til at omlægge deres produktion til friland,” siger han.
Læs også Økologieksporten er tredoblet
Siger nej på forhånd
Da det er de færreste svineproducenter, der har likviditet til selv at investere, kræver det en bank, før drømmen om en økologisk frilandsproduktion kan blive til virkelighed.
”Men mange møder et klart nej fra bankerne. Og oftest er forklaringen, at bankerne er holdt op med at låne ud til svineproducenter, fordi de har tabt penge før. Men mange banker ulejliger sig ikke engang med at læse låneansøgningerne ordentligt igennem, og det er ærgerligt,” siger Karsten Deiberg.
Han mener nemlig, at bankernes kategoriske afvisninger er skyld i, at et spirende vækstområde stækkes.
”Mens krisen var allerhårdest, tjente Friland faktisk penge, og vi kan ikke følge med efterspørgslen på en vare, som vi stadig er blandt de bedste i verden til at producere. Hvis vi ikke kender vores besøgstid, risikerer vi meget vel, at andre fylder det hul i stedet for os, og det er en skam, når alle er enige om, at Danmark netop burde sælge sig på højkvalitetsfødevarer,” siger Karsten Deiberg.
Læs også: Dansk frugt i førertrøjen
For kloge af skade
Landbrug & Fødevarers cheføkonom Leif Nielsen deler hans bekymring.
”Man kan ikke klandre bankerne for at være forsigtige, når det kommer til udlån til landmænd, for der har vitterlig været mange historier om tab i landbruget de seneste år. Men vi kommer bare ikke uden om, at de også har et vist ansvar for så at yde finansiering til de projekter, som ud fra en solid analyse ser lovende ud. Og her er danske banker nok blevet lidt for kloge af skade. Det er tid til at pudse brillerne og kigge på hver sag fordomsfrit, for når der endelig er varer, som efterspørges på eksportmarkederne, kan dansk økonomi ikke tåle, at vi nøler,” siger Leif Nielsen.
Friland er mere risikabelt
I Finansrådet afviser erhvervspolitisk konsulent Sine Worm Jensen, at finanssektoren skulle være så kategoriske i deres kreditvurderinger af danske svineproducenter.
”Vi kan jo se, at der er store forskelle i indtjeningen fra producent til producent, og derfor er det i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering, om der skal ydes lån eller ej. Men der er nok mere kritiske briller på i forhold til frilandsproducenter og økologer, fordi disse produktionsformer er forbundet med større risici generelt. Men derudover er det fantastisk glædeligt, at der kan findes afsætning for danske højværdiprodukter som f.eks. Friland. Det glæder os meget, siger Sine Worm Jensen.
Læs også: Fødevarerne er lysene i eksportmørket