Udlandet vil have mere Lurpak

Lurpak sælges udelukkende som detailpakket smør, der typisk sælges til en pæn merpris i forhold til bulksmør i store partier.Lurpak sælges udelukkende som detailpakket smør, der typisk sælges til en pæn merpris i forhold til bulksmør i store partier. (Foto: Arla Foods)
02. dec 2011 kl. 12:42 af Lars Winther

Lurpak klarer sig godt i et presset marked, hvor især Rusland og Mellemøsten køber mere dansk smør.

De internationale smørpriser er i gennemsnit faldet ca. 20 pct. pct. siden sommer. Alligevel har danske mejerier formået at øge eksporten af det verdenskendte danske Lurpak smør, samtidig med at man har fastholdt priserne, skriver branchebladet mejeri. Kvalitetssmørret med det stærke varemærke sælges udelukkende som detailpakket smør, der typisk sælges til en pæn merpris i forhold til bulksmør i store partier.
”Vi har haft et godt år, hvor vi har formået at holde priserne og samtidig øge afsætningen. Rusland er vokset pænt, ligesom Mellemøsten har rettet sig igen” siger Jens Refslund, direktør for Andelssmør, som administrerer Lurpak for Bornholms Andelsmejeri, Thise Andelsmejeri, Nørup Mejeri og Arla Foods.
I årets første ni måneder har man produceret 28.000 ton smør i Danmark, hvilket er en stigning på 10 pct. sammenlignet med året før. Stort set hele stigningen er gået til eksport.
”Den fornuftige udvikling er en konsekvens af en stor markedsføringsindsats ikke mindst gennem flere salgsaktiviteter i bl.a. Rusland. Valutakurserne med en stærkere dollar og i et vist omfang stærkere pund har dog også bidraget til en bedre position,” siger Jens Refslund.

Læs også: Lurpak slår Carlsberg

Seneste nyt