Døde ræve søges

Man kan vælge, om man vil indsende hele ræven eller blot dens venstre forben, oplyser Veterinærinstituttet.
(Foto: Peter Lassen/Danmarks Jægerforbund)
Veterinærinstituttet mangler døde ræve. Og de er næsten ligeglade med, om de får hele dyret eller bare venstre forben, for hvis ikke der bliver undersøgt tilstrækkeligt med dyr for trikiner, kan Danmark miste sin særstatus som trikinfrit land i EU.
Er du jæger og har du skudt en ræv, så tøv en kende med at begrave den. Veterinærinstituttet har nemlig hårdt brug for ræve, så de kan undersøge det antal dyr, der kræves undersøgt, for at Danmark kan bevare sin særstatus som et område med lav forekomst af trikiner.
”Det er et lille opråb. Vi skal undersøge minimum 300 ræve om året. Det skal helst være ræve, fordi de er gode indikatordyr. De spiser kadavere og madrester og kan derfor kaldes en slags støvsugere i naturen. Så hvis der er trikiner, er chancen for at finde dem størst, hvis vi undersøger ræve,” forklarer seniorforsker Heidi L. Enemark fra Veterinærinstituttet.
Trikiner er små rundorme, som kan sætte sig i musklerne og lamme dem. I værste fald kan de lamme åndedrætsmuskulaturen, så man bliver kvalt, og hvis trikinerne først er vandret ud i kroppens muskulatur, er der ingen medicin, der kan slå dem ihjel.
Man kan komme ud for, at trikininficeret kød knaser, når man tygger det. Derfor har det fået tilnavnet ”perlekød”, og det skyldes de små kalkaflejringer, som ormene efterlader. Men hvis kødet er gennemstegt, er der ingen fare for at blive smittet, og de trikinarter, der findes i vores del af Europa, dør hvis de bliver frosset ned i længere tid.
”Mange større udbrud har været forårsaget af helstegt pattegris. Trikinerne sidder inde ved knoglerne, og det er der, kødet bliver mindst stegt. Men vi har størst risiko for at blive smittet, når vi rejser til Østeuropa, hvor der er rigtig mange trikiner. F.eks. skal man passe på med at spise røgede pølser i Østeuropa, da røgning ikke er nok til at slå dem ihjel,” siger Heidi L. Enemark.
Trikinfrit Danmark
Hvis ikke der bliver undersøgt nok ræve, kan det betyde, at hvert eneste dyr, der skal slagtes, skal undersøges for trikiner. Som reglerne er nu, behøver slagterierne i Danmark ikke at undersøge alle dyr, fordi Danmark har særstaus som land med ganske få trikiner og dermed lille risiko for, at svin kan blive smittede.
Men de seneste par år er der altså blevet undersøgt for få ræve, og det er blevet påtalt af EU.
”Det betyder ikke noget, om ræven er blevet skudt af en jæger eller kørt ned af en bil, og den kan sendes ind både frossen eller fersk. Man kan også vælge, om man vil indsende hele ræven eller blot dens venstre forben. Hvis man nøjes med forbenet, kan den indsendes i en foret prøvekuvert med pose og sugende materiale omkring. Vi vil dog helst have tilsendt hele ræven, så vi også kan undersøge for andre sygdomme, blandt andet dværgbændelorm, som er en anden parasitinfektion, der kan smitte fra dyr til mennesker,” siger Heidi L. Enemark.
Her kan du finde en
vejledning til indsendelse af faldvildt