Big brother i svinestalden

”Der er en klar sammenhæng mellem, hvordan et dyr har det, og hvor mange penge man kan tjene på det,”Der er en klar sammenhæng mellem, hvordan et dyr har det, og hvor mange penge man kan tjene på det," siger professor ved Københavns Universitet, KU Life, Anders Ringgaard Kristensen. (Foto: Jens Tønnesen/Landbrugsmedierne)
12. dec 2011 kl. 10:54 af Thomas Hovgaard

Den danske svinebranche kan blive både mere rentabel og få højere dyrevelfærd. Nyt forskningsprojekt vil med IT-overvågning og 30 millioner kroner gøre forsøget.

Hvis de danske svineproducenter var bedre til at overvåge deres svin, ville langt færre af dem blive syge og ende med at dø, før de nåede slagteriet. Det ville også give en væsentlig forbedret økonomi i opfedningen af svinene og kunne dermed være med til at holde nogle af de danske smågrise, der sælges til opfedning i Tyskland, på dansk jord.
Men der er naturlige grænser for, hvad det menneskelige øje kan overskue. Derfor sætter forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet nu gang i et 30 millioner kroners forskningsprojekt, som skal munde ud i helt nye teknologiske former for overvågning. De 20 af millionerne er givet af Det Strategiske Forskningsråd, mens resten af pengene kommer fra universiteterne, svinebranchen og højteknologiske virksomheder.
”Der er en klar sammenhæng mellem, hvordan et dyr har det, og hvor mange penge man kan tjene på det. Derfor er det afgørende, at man udvikler nye former for overvågning, så man kan forhindre mange af svinebranchens aktuelle problemer som f.eks. halebid og diarré. Med dette femårs projekt forventer vi faktisk at nå så langt, at danske virksomheder kan fortsætte med at produktudvikle teknologi, som på sigt også kan eksporteres og være med til at løse de samme problemer i andre lande,” siger professor ved Københavns Universitet, KU Life, Anders Ringgaard Kristensen.

Følg med undervejs
Han er leder af projektet, som går under det mundrette navn ”PigIT – Improving welfare and productivity in growing pigs using advanced ICT methods” ,og han konstaterer, at man i dag i mange tilfælde først kan konstatere de problemer, svinet har haft under opvæksten, når man har slagtet det..
”De nuværende systemer er statisk bagud skuende. Vi er nødt til at følge produktionen meget bedre undervejs, så vi kan gribe ind, når problemerne opstår. Målet er at lave IT-systemer, som minut for minut kan følge hver enkelt sti, så man har et helt klart billede af, hvad svinene foretager sig, og hvordan de har det. Det kan man langt fra nu,” siger han.

Bedre velfærd og økonomi
Udover at udvikle intelligent IT-overvågning, som bl.a. vil bestå af kameraer, vandmålere og infrarøde sensorer, der behandles af computere, er det også forskernes mål at finde ud af, hvad man kan gøre for at løse problemerne, inden de opstår.
Hos Videncenter for Svineproduktion har man også store forventninger til projektet.
”Vi udnytter slet ikke det vækstpotentiale, grisene har, fordi vi ikke er gode nok til i tide at opdage, når det begynder at gå den forkerte vej. Man kan ikke nå at se til hver gris mere end en gang om dagen, og der kan ske meget på 24 timer. Derfor vil udsigten til bedre overvågning på sigt komme til at betyde både bedre dyrevelfærd og bedre økonomi for svineproducenterne,” siger chefforsker i Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Baadsgaard.

Læs også: Fagre nye modelgrise

Fakta

Om bevillingen
Projektet er primært finansieret af Det strategiske Forskningsråd, som begrunder bevillingen således:
”Projektet har høj forskningskvalitet og stor potentiel effekt, da den danske svineproduktion udgør en væsentlig faktor til det danske samfund med eksport og arbejdspladser. Målet er at forskningsresultaterne vil kunne medvirke til at løse problemer og skabe flere arbejdspladser.”

Seneste nyt