EU udskyder krav til øko-foder
Økologiske hestebønner kan være løsningen på økologernes problemer med at finde proteinholdig foder
(Foto: Colourbox)
EU-kommissionen har besluttet, at Europas økologiske landmænd fortsat kan bruge fem pct. ikke-økologisk foder frem til 2015. Landbrug & Fødevarer er tilfredse med beslutningen og håber på en gradvis udfasning.
Det var egentlig meningen, at Europas økologiske grise og kyllinger fra nytår skulle have 100 pct. økologisk foder i skålen, men det har vist sig vanskeligt at skaffe økologisk protein. Derfor har EU-kommissionen tilladt, at økologerne fortsat kan bruge fem procent ikke-økologisk proteinfoder i de næste tre år. Det går nemlig hårdt ud over dyrenes velfærd, hvis de ikke får den rigtige sammensætning af proteiner.
”Det kan føre til diarré hos grisene, og hos høns og kyllinger kan det medføre en uheldig adfærd, hvor de begynder at pille fjer. Tilladelsen til at bruge 5 pct. ikke-økologisk proteinfoder betyder, at man kan inddrage nogle konventionelle fodermidler med et højt proteinniveau og en meget attraktiv aminosyresammensætning, som er med til at afbalancere hele foderblandingen. Disse fodermidler er meget vanskelige at skaffe i økologisk udgave på nuværende tidspunkt,” siger økologichef i Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen.
Læs også: Englænderne er vilde med dansk økogræs
Ser frem til 100 pct. økologi
Det er især aminosyren methionin, der er svær at tilvejebringe i økologisk form, og ifølge økologichefen vil det kræve mere forskning og produktudvikling for at starte en produktion af proteinet. Hun håber derfor, at kommissionen vil kræve en gradvis udfasning af det konventionelle foder, frem for bare at tillade 5 pct. ikke-økologisk proteinfoder i tre år mere.
”Med undtagelse af de helt unge dyr, bakker vi op om et krav på 100 pct. økologisk fodring også til grise og fjerkræ. Af hensyn til dyrenes velfærd er det positiv, at forbuddet er udskudt, indtil vi har fundet gode økologiske alternativer, men hvis kommissionen ikke udfaser brugen af konventionelt foder langsomt, så er der risiko for, at der ikke sker noget, og at vi står med den samme problematik om tre år. En udfasning vil motivere foderproducenterne til at videreudvikle fodersystemerne og undersøge økologiske methionin-kilder som f.eks. fluelarvemel, mælkepulver og lupin,” siger Kirsten Lund Jensen.
Se også: Italienere har snydt med økologien
Grise og høns skal have hestebønner
I Danmark er man begyndt at lede efter alternativer til det konventionelle proteintilskud. Sidste skud på stammen er projektet ”Dansk økologisk protein til økologiske husdyr”, hvor Videncentret for Landbrug i samarbejde med Aarhus Universitet og udvalgte virksomheder og landmænd fra begyndelsen af det nye år vil undersøge mulighederne for at etablere en dansk produktion af økologisk proteinfoder af høj kvalitet.
”Det handler i bund og grund om forsyningssikkerhed. Priserne på f.eks. soja er stigende, og det er derfor nødvendigt at finde langsigtede alternativer der er økonomiske og af høj kvalitet. Projektet fokuserer primært på bælgplanter som lupin og hestebønner, der passer til det danske klima. Vi vil arbejde med hele produktionskæden fra marken til det endelige produkt, så vi kan finde de bedst egnede afgrøder og forarbejde dem, og derigennem udvikle et økologisk produkt med den helt rigtige sammensætning af aminosyrer,” siger projektleder Margrethe Askegaard fra Videncentret for Landbrug.