Flere vælger importerede fødevarer
Importen af udenlandske fødevarer er steget markant siden 2010. Baggrunden er, at danskerne gerne vil have et bredere udvalg tilgængeligt hele året. Og så spiller prisen en væsentlig rolle.
Varerne i de danske indkøbskurve kommer i højere og højere grad fra udlandet. Faktisk i en grad, så 2011 sætter rekord, hvis udviklingen fortsætter.
Ser man på perioden 2000-2010 er værdien af importerede fødevarer steget med 77 procent. Fra 16,2 mia. kr. i 2000 til 28,8 mia. kr. i 2010. Det viser beregninger foretaget af Landbrug & Fødevarer, og selv om den import er opgjort i løbende priser, hvor der ikke er taget højde for inflation, er der stadig tale om en spektakulær udvikling.
”Der er ikke taget højde for inflationen i denne udvikling. Trækkes inflationen ud, så har stigningen været på 45 pct., hvilket stadig er en markant stigning,” siger Klaus Jørgensen, chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer.
Prisen er afgørende
Særligt forarbejdede kødvarer trækker læsset. I 2010 skete det således 3,5 gange oftere at forarbejdede kødvarer endte i kurven sammenlignet med 2000. Men også slagtet fjerkræ og basisvarer som smør, ost og kartofler fylder i statistikken.
”Vi er også selv gode til at producere disse varer, men de udenlandske kan noget andet og i dette tilfælde spiller prisen en væsentlig rolle. Hr. og fru Jensen vil gerne have billigere varianter, og det polske bacon er bare billigere end det dansk producerede, og det har fået mange danskere til at vælge det til,” siger Klaus Jørgensen og påpeger, at en del af den stigende kødimport dog også indgår i kødindustriens produktion og dermed ikke ender hos de danske forbrugere i første omgang.
Også uden for sæson
Han peger desuden på, at vi er blevet mere krævende, og gerne vil have mulighed for at købe et bredere udvalg hele året rundt.
”Vi har også øget importen af produkter, som vi ikke selv producerer, som ananas, avocado eller måske ligefrem kængurukød, og så har vi øget importen af varer, som vi normalt er stærke til, men som vi også vil have uden for sæsonen. Eksempelvis jordbær. Det er vi knaldgode til at dyrke, men vi vil også have det nytårsaften og dermed uden for den traditionelle sæson,” siger Klaus Jørgensen.