2012

Uge 20

75 mio. kr. til grønne fødevarer
15. maj 2012
Fødevareministeriets støtteordning GUDP har endnu en gang uddelt millioner til projekter, der fremmer dyrevelfærd, sundhed og mindre madspild.

Mad som vor far lavede den
15. maj 2012
I Vallensbæk Kommune skal det være slut med fædre, der spiser for usundt, og børn, der ved for lidt om at lave mad. Mandag aften var sidste del af et pilotprojekt for ”Fars Køkkenskole”, men til august går det løs igen.

Fugleentusiaster får deres vingesus online
15. maj 2012
Dansk Ornitologisk Forening har lanceret det digitale fuglemagasin Pandion, hvor nyheder og data flyver ind på medlemmernes skærm. Og med Pandions opdateringer kan man hurtigt finde det rigtige Spor i Landskabet, hvis man vil se yndlingsfuglen.

Dansk firma skal lave blodsuppe i Korea
15. maj 2012
Den danske virksomhed Butina skal udvikle procesfabrikker til fremstilling af blodsuppe, blodbudding og den koreanske version af sundae: Blodpølse.

Hver eneste dråbe tæller
14. maj 2012
Europa Kommissionen sætter fokus på vand med en tredages konference i maj, hvor der også er danske deltagere. De vil bl.a. dele viden om reduktion af næringsstoffer i havet.

Krølgrisen giver klassekød
14. maj 2012
I jagten på nye nicheprodukter er danske forskere gået sammen i et projekt, der krydser ungarske krølsvin med de danske grise for at lave gourmetkød i verdensklasse. Men det er svært at slå de danske racer af pinden.


Uge 19

Tyske nynazister har økologi som mærkesag
11. maj 2012
Det tyske nynazistiske parti NPD slår på økologien i deres valgkamp til delstatsvalget i Slesvig-Holsten til maj.

Etiske Råd: Ja til bioenergi, men..
11. maj 2012
Det Etiske Råd fejrede sit 25-års jubilæum med en debatdag om udnyttelsen af bioenergi. Rådet præsenterede i den forbindelse en rapport med en række anbefalinger om fremtidens biobaserede samfund.

Kødkvæg bliver en god forretning
11. maj 2012
Stigende kødpriser og stor interesse for at bruge dyrene til naturpleje er hovedårsagen til, at landets kødkvægsproducenter ser lyst på fremtiden.

Selvplukkede morsdagsblomster er et hit
11. maj 2012
Mors dag sætter gang i blomstersalget. F.eks. tredobles salget af potteroser i forbindelse med dagen, men andre blomster bliver stadig mere populære. Og så er der ikke noget mere overskudsagtigt end selv at plukke buketten til mor.

FAO sætter jord på dagsorden
11. maj 2012
Op til Rio +20 i juni sætter FAO ekstra fokus på landbrugsjord med en konference i partnerskabet The Global Soil Partnership. Der er bred bekymring blandt FN´s 192 medlemmer.

Gigantvirksomheder serverer økologi
10. maj 2012
Flere og flere virksomhedskantiner tilvælger økologien. SAS, Rockwool og Arla er blandt de konverterede, og omstillingen sker uden meromkostninger.

USA bruger mere majs til brændstof end til foder
08. maj 2012
For første gang i historien bliver mere majs i USA brugt til brændstof end til foder. Amerikanske politikere roser udviklingen, fordi den holder brændstofpriser nede.

30 landmænd blev en del af Giro d'Italia
08. maj 2012
En kæmpe cykel lavet på en mark af 30 landmænd fra Lemvigegnen blev panoramafilmet og vendt tilbage til flere gange under søndagens danske etape af Giro d’Italia. Budskabet var at lade de danske og internationale seere vide, at det er landmænd, der holder hjulene i gang.

En million underskrifter for kortere transporttider
07. maj 2012
Europaparlamentariker Dan Jørgensen (S) har med en mio. underskrifter i ryggen netop fået vedtaget resolution om max. otte timers transport for slagtesvin. Resolutionen får stort set ingen betydning for danske slagtesvin.

Ny nordisk mad til filmfestival i Cannes
07. maj 2012
Fra midten af maj er det atter tid til Cannes Filmfestival, men i år bliver det ikke kun det franske køkken, der betjener gæsterne. Således danner Ny nordisk Mad udgangspunkt for en enkelt festaften for branchefolk. Et initiativ, der skal hjælpe til at promovere nordiske film og tv-serier.


Uge 18

Der er mindre rugbrød under leverpostejen
03. maj 2012
Danskerne spiser færre af de sunde, brune skiver ved frokostbordet, og forbruget falder hver eneste år. Det er stadig de ældre over 55 år, der fortærer størstedelen af rugbrødet i Danmark, mens de unges forbrug er stabilt.

Brødpriser på himmelflugt
03. maj 2012
Fedtafgiften har forhøjet prisen på mange fødevarer, men det er svært at finde forklaringen på store prisstigninger på brød.

Argentinsk mælkeproduktion eksploderer
02. maj 2012
Stigende mælkepriser i 2011 fik argentinske mælkebønder til at skrue voldsomt op for produktionen. Nu er priserne igen på vej ned, og det kan betyde, at flere argentinske dyr må lade livet.

Danskere: OK at betale for mere sundhed
02. maj 2012
Politikerne må gerne hæve afgifter og skatter, hvis det betyder, at vi får sundere mad og bedre uddannelse i, hvad sund mad er. Det skal bare ske på et sagligt grundlag.

Fødselsdagsrekord for salg til østlande
01. maj 2012
Mens arbejderne 1. maj er gået i parkerne for at fejre den internationale kampdag, kan danske fødevareeksportører blive inde og tælle de penge, østlandenes optagelse i EU har kastet af sig.

Gå Redzepi i bedene med hans egne opskrifter
01. maj 2012
Endnu engang og for tredje år i streg kunne Noma i aftes lade sig udråbe som verdens bedste restaurant, og det er noget man har lagt mærke til i vores nabolande, fremhæver ekspert i markedsudvikling. Få inspiration til det nye nordiske køkken via ti opskrifter skabt af mesterkokken.

Jord i hovedet
30. apr 2012
Verden er fyldt med frugtbar landbrugsjord, der kan sikre fødevareforsyningen til en voksende befolkning. Men for at få de frugtbare jorder i spil, skal verden lære at dyrke jorden intensivt og bæredygtig – efter dansk forbillede.


Uge 17

Amerikanerne vil have flere lår
25. apr 2012
Tidligere var det lyse brystkød på amerikanske kyllinger næsten dobbelt så dyrt som det mørke lårkød. Men stigende efterspørgsel har udlignet prisen.

Apple lancerer iGas
25. apr 2012
Snart skal energi fra lort bruges til at lave ikoniske produkter som iPhones, iPads og MacBooks. Appe går med planer om et kæmpe biogasanlæg.

Ny plan skal redde britisk mejeriindustri
24. apr 2012
Den britiske mejeriindustri er i knæ, fordi den har lidt under "mangel på integreret strategi". Men ny 2020 plan skal ifølge regeringen og branchen få den tilbage på sporet igen.

Vild med dansende køer
23. apr 2012
Det var ikke kendisser og standarddans, men ko-dans de 1.500 besøgende på Ejstrupholm oplevede til årets Økodag 22. april.


Uge 16

Arla åbner gourmetbutik i Torvehallerne
20. apr 2012
Arlas gourmetoste har hidtil været forbeholdt gæsterne på de fineste restauranter i Danmark, men fra lørdag kan de også købes i Torvehallerne i København. Blandt ostene er den helt nye Råmælksost Lykkebjerg, som det har taget Arla seks år at udvikle.

DC årsrapport er verdens bedste
19. apr 2012
Danish Crowns årsrapport er netop blevet kåret til årets vinder af Sabre Awards i kategorien ”Årsrapporter”.

Økodag bliver Kinderæg af oplevelser
19. apr 2012
Ved Ejstrupholm åbenbarer sig et Kinderæg med hele tre ting på den store årlige økodag. Køerne kommer på græs kl. 12, et nyt Spor i Landskabet åbner for en ny vandresti og så har en lokal ottendeklasse skabt en energimesse, som fortæller om bæredygtighed og energivenlige løsninger.

Køer slippes løs i København
18. apr 2012
Når de økologiske køer på søndag slippes løs, får københavnerne mulighed for at følge badutspringene på storskærm.

Gammel mad på nye hylder
18. apr 2012
Discountkæden Rema 1000 vil gøre det billigere og nemmere for forbrugerne at købe varer tæt på sidste salgsdato. Det sker for at sænke kædens madspild.

Pelsbranchen satser på total åbenhed
17. apr 2012
Danske pelsdyravlere er trætte af unuancerede historier om dårlig dyrevelfærd. Nu går de selv på tv med en annoncekampagne med syge og skadede mink.

50.000 færre franske mælkeproducenter på otte år
17. apr 2012
Strukturudviklingen i Frankrig vil gøre et ordentligt indhug i antallet af mælkebønder. De er nemlig stadig langt mindre effektive end deres danske konkurrenter.

Laktosefri mælk er på vej frem
16. apr 2012
Arlas salg af laktosefri minimælk er på blot et år steget med 523 pct. De kommende år vil salget stige endnu mere, og Arla planlægger at lancere flere laktosefri mælkeprodukter.


Uge 15

Under hver tiende får frugt og grønt nok
14. apr 2012
Man bør spise 600 gram frugt og grønt om dagen, men færre end hver tiende dansker er grønne nok og de bliver stadig færre. Fødevareminister Mette Gjerskov vil gerne have flere grøntsagsædere, men fremhæver, at flere initiativer allerede er i gang.

Salt bekymrer ikke danskerne
13. apr 2012
Tre ud af fire dansker tøver ikke med at spise fødevarer med højt saltindhold. Ca. 1.000 dødsfald kunne undgås om året, hvis danskerne spiste tre gram mindre salt om dagen.

Ost med et gran salt
13. apr 2012
Et større dansk forskningsprojekt imellem Aarhus og Københavns Universitet skal studere strukturer i osten for ad naturlig vej at nedbringe saltindholdet uden at forringe smagen mærkbart. En af de største udfordringer bliver at bevare formen på osten.

Ældre elever dropper Skolemælken
13. apr 2012
Mejeriernes Skolemælksordning har oplevet en fremgang på fem pct. i antallet af tilmeldinger. Nye kampagner skal hæve tilslutningen yderligere – både blandt 0.-klasser og hos ’mælkedropperne’ i de større klasser.

Afrikanere svømmer i svenske dambrug
12. apr 2012
I et selvdesignet anlæg i en sydsvensk landsby har Fredrik Bodecker startet nordens første kommercielle opdræt af den afrikanske spisefisk tilapia. Nu vil den svenske pioner gå i spidsen for miljøvenlige, nordiske dambrug.

Høje priser på smør og mælkepulver dæmpede EU's osteproduktion
12. apr 2012
Væksten i EU's osteproduktion var beskeden i 2011, fordi det bedre kunne betale sig at sælge mælken til smør og skummetmælkspulver. Men nu er væksten på vej tilbage på sporet.

Landmænd kan få gratis krisehjælp
11. apr 2012
Danske landmænd kan nu få krisevejledning om alt fra det økonomiske til det personlige – og akut om nødvendigt. Ordningen er sat alsidigt sammen for at tilgodese så mange som muligt, påpeger Landbrug & Fødevarer.

Staldpusher slår rekord i Rusland
11. apr 2012
Danske Skiold A/S sender en rekordstor ordre staldudstyr til et russisk svineprojekt.

Kantine i Herlev bliver første med Nøglehullet
11. apr 2012
Kantinen på Herlev Hospital blev i dag Danmarks første med Fødevarestyrelsens nøglehulscertifikat, da Fødevareminister Mette Gjerskov personligt overrakte beviset.

Fødevarer bliver digitale
10. apr 2012
Smartphones og moderne teknologi bliver i stigende grad brugt til at fortælle om fødevarers vej fra jord til bord. Eksperter er ikke i tvivl, digitaliseringen af vores mad er i gang.


Uge 14

Fodboldspillere kræver rigtigt græs
04. apr 2012
Danmarks bedste fodboldspillere, superligaspillerne, vil ikke spille turneringskampe på kunstgræs, viser en ny rundspørge til 129 spillere.

Ældre går højest op i fødevaresikkerhed
03. apr 2012
Det er højst usædvanligt den ældre del af befolkningen, der går højst op i, om fødevarerne er sikre at spise, viser ny undersøgelse. Og det er også de ældre, der har størst tillid til dansk frugt og grønt.

Mel fra maddiker på vej
02. apr 2012
I Sydafrika har man planer om at bygge en maddike-fabrik, der skal levere super-protein til husdyrfoder som erstatning for fiskemel. En fabrik i Tyskland er også på tegnebrættet.

Fokus på fosfor i Food & Culture
02. apr 2012
For at opretholde og udvide en bæredygtig global fødevareproduktion i fremtiden er det altafgørende, at knappe ressourcer som fosfor, jord og vand forvaltes med omtanke og respekt. Food & Culture stiller i de næste tre magasiner skarpt på ressourcer. Først fosfor.


Uge 13

Food & Cultures egne fordomme
30. mar 2012
Dagbladet Politiken bragte onsdag 28. marts en artikel med rubrikken ”landbrugs-tv kritiseres for at være rene partsindlæg”. I artiklen er brugt to kilder fra Danmarks Naturfredningsforening, mens journalisten har undladt at kontakte Land-TV.

Unge vil have jordbrugs- og fødevareviden
30. mar 2012
For andet år i træk er der stor stigning blandt kvote 2-ansøgningerne til landbrugs- og fødevareerhvervene på universiteterne i København og Aarhus. Det er afgørende vigtigt for at indfri fremtidens behov i videnssamfundet, påpeger forskningschef.

Tidlig påske øger madspild
30. mar 2012
Påsken er sammen med julen den værste synder, når det kommer til at kassere mad, viser statistikkerne, og da påsken i år falder tæt på lønningsdagen, ser det ud til at blive ekstra slemt.

Historien om en bebudet afgift
29. mar 2012
Udsigten til stigende priser har fået landmændene til at købe ti pct. flere planteværnsmidler i 2011 i forhold til 2010.

Minkavlere tjener kassen
29. mar 2012
Pelsbranchen tjener penge som aldrig før. I 2012 forventes det, at en gennemsnitlig minkavler vil få et overskud på knap tre mio. kroner. Moden, den fine danske kvalitet og en voksende middelklasse i Asien skæpper i kassen.

Får får får?
29. mar 2012
Påskelørdag er Fårets dag, hvor gårde landet over lader gæster klappe fårene og holde de små lam i hænderne. Endnu en mulighed er, at finde vandrestier igennem Spor i Landskabet, hvor der er muligt at komme helt tæt på fårene ude i naturen.

Rema 1000 vinder årets detailhandelspris
28. mar 2012
Discountkæden REMA 1000 vandt tirsdag aften årets detailhandelspris, MMM Prisen, der uddeles af Detail-forum. I begrundelsen lyder det bl.a., at kæden er lykkedes med at fylde værdi og holdning i et discountkoncept.

100.000 besøger Torvehallerne om ugen
27. mar 2012
Torvehallerne i København har siden de åbnede haft over dobbelt så mange besøgende, som torvehalschef Niels Lønborg Brandt forventede. Dermed mener han også, at den kritik, nogle forbrugere luftede sidste efterår, må være forstummet.

Russisk mælkeproduktionen skal op i gear
27. mar 2012
I Ruslands kamp for at blive selvforsynende på fødevarer sætter Kreml ind med økonomisk støtte. Det er mælkeproduktionen, der er den største udfordring, men samtidig er den også en gylden mulighed for udenlandske investorer.

Der gror agurker på stenbroen
27. mar 2012
Det er blevet populært at dyrke grøntsager og holde høns midt i byerne – ”urban farming” bringer naturen tilbage til stenbroen. På fredag sætter en konference fokus på danske guerilla gartnere.

Kyllingeappetit vokser tre gange hurtigere end befolkningen
26. mar 2012
Verdens voksende middelklasse vil have fjerkrækød. Så meget, at efterspørgslen på fjerkrækød er steget omkring tre gange så meget som befolkningstilvæksten over de seneste fem årtier.

30 pct flere hindbær uden lort
26. mar 2012
Danske hindbæravlerne forventer 30 pct. flere bær i år end sidste år. I modsætning til mange udenlandske bær er de ikke vandet med kloakvand.


Uge 12

Fitness får fisk til at vokse
23. mar 2012
Nyt dansk forskningsprojekt viser, at man kan få ørreder til at vokse hurtigere og give bedre fileter og sågar øge dyrevelfærden, hvis man hæver vandgennemstrømningen.

Plejehjem får guldmedalje for øko-indsats
23. mar 2012
Som det første danske plejehjem er det lykkedes københavnske Bryggergården at opnå en økologiprocent på 90 på bare fem år. Ifølge fødevareministeren lover det godt for indfrielsen af hendes egne øko-ambitioner.

Kunstige komaver for alle
22. mar 2012
Midt i april kan almindelige mennesker komme på universitetet og få et indblik i, hvad der sker i laboratorierne. Den 19.-20. april står i forskningens tegn med Forskningens Døgn.

Lillebror er verdens bedste (smelte)ost
21. mar 2012
Børn er ret vilde med den lille røde ostehapser, og det var dommerne ved vm i ost i Wisconsin også. Lillebror fik guld i kategorien smelteost.

Norge satte sig på nordiske kokkemesterskaber
21. mar 2012
To norske kokke satte sig på de to første pladser, da nordens bedste kokke skulle udpeges ved stort arrangement i Herning.

Landbrugs-snak nomineret til reklamepris
21. mar 2012
Videoen fra Landbrug & Fødevarers reklamekampagne er nomineret til fornem reklamepris og bevidner dermed at fremtiden langtfra er så sort, som den har været. Formand for konkurrencens jury fremhæver ligefrem, at det er sjældent at film bliver nomineret i netop denne kategori.

Danske Madskoler åbner i Finland
19. mar 2012
Til sommer åbner 4-5 madskoler i Finland kopieret direkte efter dansk forbillede. De finske arrangører håber at implementere den danske succes for dermed at sikre, at også finske børn lærer om madens vej fra jord til bord.

LAND TV: Det rene gylle
19. mar 2012
Det er forår og gylletid. LandTV ser derfor i tre udsendelser tilbage på programmets dækning af landbrugets kvælstofudledning og mulige løsninger i forhold til vandmiljøplanerne. Vi begynder med gyllen.


Uge 11

Fremmed frugt fortrænger den danske
16. mar 2012
Vi spiser mere frugt og grønt fra udlandet, selvom der findes danske alternativer.

Stigende øko-import udvikler ulande
16. mar 2012
Import behøver ikke kun at være genstand for nationaløkonomisk ærgrelse. Den stigende import af økologisk frugt er f.eks. med til at gøre tilværelsen bedre for 2.000 mennesker i Uganda.

Årets første danske tomater på gaden
16. mar 2012
Nu er ventetiden forbi. De første danske tomater er klar i handlen i dag.

Madspild kommer på skoleskemaet
16. mar 2012
Kampen mod madspild bliver nu en del af skoleskemaet på en række erhvervsuddannelser. Fremtidens kokke, kantinemedarbejdere og slagtere skal udnytte maden optimalt, så mindst muligt går til spilde.

Bred indsats bag nye Michelin-stjerner
15. mar 2012
Onsdagens høst af fire nye danske Michelinstjerner luner også i landbrugs- og fødevareerhvervet.

Gå på jagt efter ramsløg i weekenden
14. mar 2012
Ramsløgene spirer i det danske forår, og der er talrige velegnede ruter i de danske skove, hvor man selv kan gå på jagt. Måske for at give et friskt og anderledes pift til aftensmaden.

Brasilianske mælkeproducenter presset af nabolande
14. mar 2012
En hastig fordobling af importen af mælkepulver får brasilianske mælkebønder til at kræve, at deres myndigheder tager affære. De frygter en ødelæggelse af den nationale mælkeproduktion.

Danskerne kender ikke EU's øko-mærke
12. mar 2012
Selvom hver dansker i gennemsnit bruger 1.150 kr. på økologi om året, så kender fire ud af fem ikke mærkets europæiske fætter. Kendskabet er efter al sandsynlighed ligeså lavt i resten af Europa, og det kan gå ud over eksporten.


Uge 10

Ny forskning skal nyttiggøre husdyrgødningen
09. mar 2012
Alene i Danmark produceres der 34 mio. tons husdyrgødning årligt. Et nyt stort europæisk forskningsprojekt på Københavns Universitet vil fokusere på at nyttiggøre de store mængder.

Smør gør smagen smukkere
09. mar 2012
Fire af fem danskere mener, at rigtigt smør får maden til at smage bedre. Alligevel er det kun en af tyve, der steger maden i det.

Indien mangler dyrlæger
09. mar 2012
Indiens massive mangel på dyrlæger er ifølge WHO ”meget bekymrende”. Hver dyrlæge skal i gennemsnit tilse 20.000 dyr.

Danmark fik fire gule bælter til oste-VM
08. mar 2012
Danske mejerier klarede sig atter flot til VM i ost i Wisconsin. I konkurrence med 2.300 tilmeldte oste fra verdens 20 største ostenationer fik danske oste fire mesterskaber og seks sølv og bronzemedaljer.

Norske Tine vil brandbeskatte dansk ost
07. mar 2012
Landbrug & Fødevarer tager sag op med Udenrigsministeriet, efter at det norske mejeriselskab Tine har ytret ønske om at pålægge gul ost en særtold på 260 pct.

Rapport: Engelsk kød afgørende for britisk økonomi
06. mar 2012
Britisk rapport har set nærmere på, hvor vigtig den engelske kødprodukution er for Storbritanniens økonomi. Den konkluderer blandt andet, at knap 20.000 mennesker ville ryge direkte ud i arbejdsløshed, hvis kødsektoren ikke længere kunne opretholdes.

Årets multimedieproduktion handler om landmand
06. mar 2012
To fotojournaliststuderende vandt i fredags prisen for årets multimedieproduktion ved kåringerne til Årets Pressefoto. Deres vinderbidrag var en kort video om den sønderjyske landmand Claus, der aldrig har været nord for Limfjorden, på Sjælland og Bornholm eller i udlandet.

Hjemkundskab Fukushima og salmonella under lup
05. mar 2012
Faget hjemkundskab er marts måneds tema i Food & Culture, som netop er kommet fra trykken. Også med en reportage fra det strålingsramte Fukushima og en status på salmonellaforekomsten i den danske fjerkræbranche.


Uge 09

Brasilianere labber mere mælk i sig
05. mar 2012
Sambafolket i Sydamerika har fået flere penge mellem hænderne og køber mere mælk for nogen af dem.

Friske gulerødder øger øko-eksporten
03. mar 2012
Dansk øko-grønt hitter i udlandet, og eksporten er vokset med over 30 mio. kr. på bare tre år.

Kæmpemikroskop kan undersøge sovsen
02. mar 2012
Danmark bidrager med mindst 1,4 milliarder kroner til et kæmpemikroskop, der kan analysere materialestrukturen i alle typer stoffer – også bearnaise sovsen.

Kampvalg i DN
01. mar 2012
Tre kandidater stiller op til præsidentposten i Danmarks Naturfredningsforening. Alle tre vil have landbruget til at spille en stor rolle i fremtidens naturforvaltning.

Madskoler får pengeindsprøjtning
01. mar 2012
Et nyt samarbejdsprojekt med de studerende fra de pædagogiske assistentuddannelser betyder, at der bliver oprettet 25 nye og dermed ekstra Madskoler i år. De eksisterende skoler kæmper dog stadig for overlevelse.

Teater om landbruget skal bekæmpe fordomme
01. mar 2012
Cafeteatret sætter stykke op om landbruget, hvor målet er at bekæmpe fordomme og nå de ikke-interesserede. Der er også ægte landmænd og dyr med i forestillingen.

Gulerødder trodser frosten
29. feb 2012
Trods frosten i februar kan danske gulerødsavlere stadig trække knasende friske gulerødder op af den frostkolde jord. Isolerede marker holder rødderne frostfri.

Lovgivning er nøglen til bedre dyrevelfærd
29. feb 2012
Dyr er ikke maskiner, men levende væsner, som vi skal tage os godt af, og det sker bedst gennem lovgivning. Det er budskabet fra parlamentsmedlem Dan Jørgensen på det danske EU formandskabs konference om dyrevelfærd i Bruxelles.

Råmælken flyder fra Arlas Lykkebjerg
29. feb 2012
Mejerigiganten Arla kunne i går efter seks års møjsommeligt arbejde præsentere deres nye råmælksost Lykkebjerg.

Kan Danmark udstilles som grøn?
29. feb 2012
Industriens Fond har bevilget 1 million kroner til State of Greens forundersøgelse af muligheden for et ’House of Green’, der kan skabe rammen for præsentation af danske kompetencer inden for klima, energi og miljø.

Prisen steg i mellemøsten
29. feb 2012
Eksporten af danske læggekartofler til mellemøsten steg eksplosivt i 2010. Det skyldes målrettet markedsføring og prisstigninger på grund af stigende efterspørgsel.

Kend kødkontrollens historie
28. feb 2012
Dyrs relationer til mennesker og betydning i samfundet er et nyt felt inden for historie-forskningen. Historiker Anne Katrine Gjerløff har bl.a. undersøgt, hvornår og hvorfor vi begyndte at kontrollere kødet.

Bær og urter er gode for kødpølsen
28. feb 2012
Der er god mening i at tilsætte urter og bær, når man vil fremstille en pølse. De virker nemlig konserverende, og samtidig giver de en bedre smag. Det er gode nyheder for de økologiske producenter, der ikke må bruge konserveringsmidlet nitrit.

Land TV: Koen i drivhuset
27. feb 2012
I en stald på Forskningscenter Foulum står fire malkekøer døgnet rundt i hver deres drivhus for at hjælpe med at løse landbrugets største klimaproblem: Metangas fra køernes bøvser.

64 bæredygtige ansøgninger kæmper om 100 mio. kr.
27. feb 2012
Årets første ansøgningsrunde om GUDP-midler er netop afsluttet med en pulje på 100 mio. kr. For at få andel i midlerne skal projekterne både være bæredygtige og kommercielle.


Uge 08

Dansk ornesæd sprøjter ud over Europa
26. feb 2012
Den danske svinebranche besluttede i 2009 efter voldsomt pres fra udenlandske opkøbere at frigive dansk ornesæd til udlandet. Det har ført til en eksplosiv eksportfremgang, som ikke ser ud til at aftage lige foreløbig. De danske gener er nemlig særdeles eftertragtede.

Biodynamisk areal fordoblet på fem år
24. feb 2012
Stadig flere økologiske landmænd går all in og omlægger til biodynamik. De søger nye udfordringer, og blandt forbrugerne har der gennem flere år været en klar modtendens til den naturvidenskabelige tilgang til fødevareproduktionen.

Øko-yoghurt rammes hårdt af sukkerafgift
22. feb 2012
Regeringen vil hæve afgiften på sukkerholdige varer som syltede agurker og yoghurt fra 2013. Hvis det bliver gennemført, vil en fjerdedel af prisen på en liter øko-yoghurt være afgifter.

Ambassadør, guvernør og borgmester til foderåbning i USA
22. feb 2012
Det var fornemme folk, der klippede snoren til Hamlet Proteins nye foderfabrik i Findlay Ohio fredag 27. januar. Borgmesteren i Findlay og de folkevalgte i Hancock County udnævnte dagen til ”Hamlet-protein dag”.

Esbjerg Mejeri er bedst til samarbejde
22. feb 2012
Klare retningslinier for efteruddannelse, seniorpolitik, dødsfald, afskedigelser, sygefravær og jubilæer udløste mandag samarbejdsprisen til Esbjerg Mejeri.

Tulip hædret af Domino's
21. feb 2012
Det er vindermentaliteten hos Tulip, der har fået den verdensomspændende pizzagigant Domino’s til at give selskabet en pris.

Grænseløs honning på vej
20. feb 2012
EU har netop givet tilsagn om et oprindelsesmærke, der krydser landegrænsen mellem Polen og Litauen. I Danmark er der et stort uudnyttet potentiale for at brande os på madens oprindelse.


Uge 07

Mere frihed til de danske søer
17. feb 2012
Et nyt forskningsprojekt skal udvikle et stisystem, der giver mere bevægelsesfrihed til farende og diegivende søer. Systemet vil gavne både soen, de nyfødte pattegrise og i sidste ende landmanden.

Kan fuldkorn holde elever på skolebænken?
17. feb 2012
Kan en skål havregryn til morgen og en skive rugbrød til middag få erhvervsskoleeleverne til at passe deres skolegang? Morgenmadsklubben vil gøre forsøget.

Dansker laver økologiens bedste nye produkt
17. feb 2012
Det var drømmen om eksotiske rejser og lækker mad samt fire et halvt års mere praktisk end festklædt dagligdag, der ledte til en fornem prisoverrækkelse til danske Mill & Mortar.

Ny fastelavnsbolle med fuldkorn giver bedre energi
16. feb 2012
Fastelavn venter om hjørnet og dermed også de traditionelle fastelavnsboller. En ny opskrift fra VoresMad.dk indeholder fuldkorn og mætter dermed bedre, når børnene igen skal have energi efter at have slået katten af tønden.

Frisk som havørnene
16. feb 2012
Søndag den 19. februar er ørnens dag, hvor man på 21 udvalgte steder i Danmark kan få vejledning i at spotte ørne. Spor i Landskabet guider til ture, der falder sammen med to af ørnespotter-stederne.

Leg med grisen på iPad
16. feb 2012
Et forskerhold er ved at lægge sidste hånd på værket til en iPad-app, hvor man skal samarbejde med grise i et spil.

Mildt vejr får Vesten til at power-malke
16. feb 2012
Europæiske og amerikanske malkekøer har været ekstra produktive i 2011, viser nye tal. Europæerne må slå bremsen i for at undgå superafgifter, mens amerikanerne øger eksporten.

Forskere scanner radiser i 3D
16. feb 2012
Et forskningsprojekt bruger sygehusenes røntgenudstyr til at tage 3D-billeder af voksende planter. Billederne kan give bedre forståelse for, hvordan planter reagerer på f.eks. tørke og jordens tæthed.

Pinger beærer dansk økologi
15. feb 2012
Armene er højt i vejret på den danske stand på verdens største messe for økologi, efter besøg fra EUs landbrugskommissær og den amerikanske vicelandbrugsminister. Besøget er en anerkendelse af Danmarks førerposition på økologien.

Briterne foretrækker bacon frem for dronningen
14. feb 2012
En baconsandwich er det, briterne elsker mest ved Storbritannien. Dronningen må nøjes med en beskeden 15. plads, mens ”cheese rolling” kommer ind som nummer 50.

Det økologiske verdensmarked boomer
14. feb 2012
Det globale marked for økologi vokser stadig på trods af finanskrisen, viser en ny international rapport.

Kvalitet kan redde mikrobryg
14. feb 2012
Hver dansker drak 19 liter øl mindre i 2010 end i 2003, og forbruget vil falde yderligere syv pct. de næste fem år, viser ny analyse fra Landbrug & Fødevarer. Den bedste vej til overlevelse er kvalitet, lyder det fra både cheføkonom og mikrobryggeri.

Discountbutik øko-vækster med 22 pct.
14. feb 2012
Mange økologiske varenumre er ifølge Rema 1000 årsag til discountbutikkens øko-vækst på 22 pct. Discountbutikkernes økosatsning bliver vel modtaget af danske økologer, som også tror på fortsat vækst.

Indien når 2 mio øko-hektar i 2012
13. feb 2012
Indien er valgt som årets BioFach-land på verdens førende bio-messe, der finder sted i Tyskland i denne uge. Indien selv stiller talstærkt op for at udnytte muligheden for at brande sig, men også set med danske eksportøjne er landet interessant.

Dame vil cykle 520 km for ti kg bacon
13. feb 2012
Tulip Bacon har spurgt danskerne, hvor langt de vil gå for at vinde ti kg. bacon. Over hundrede bud er allerede kommet. Blandt andet er der nogle, der vil tatovere en stregkode fra en pakke bacon på kroppen, hvis de vinder.

Danske minkskind for 1 mia. på én dag
13. feb 2012
Minksalget ser igen ud til at sætte ny salgsrekord, og på Kopenhagen Furs februar-auktion lykkedes det at sælge minkskind for 1 mia. kr. på en enkelt dag.

Landmands undskyldning vist 1 mio. gange
13. feb 2012
Et billede af en landmands undskyldning har spredt sig som en steppebrand på Facebook. På 17 dage er billedet blevet delt over 2.500 gange og set af op imod en million mennesker.

Debat: Er det urimeligt?
13. feb 2012
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) svarer på kritikken fra en række fødevarenetværk, der mener, at nye regler gør det sværere at drive virksomhed. Ifølge ministeren er reglerne kun et begrænset problem.


Uge 06

Danskere tror kerner = fuldkorn
12. feb 2012
Danskernes viden om fuldkorn kan ligge på et ganske lille sted, viser ny undersøgelse. Langt de fleste tror, at der skal være hele kerner i rugbrødet, for at det tæller som fuldkorn.

26.000.000.000 kilo gylle skal ud
10. feb 2012
De næste par måneder kommer det til at lugte ude på landet. For foråret er ikke kun fuglesang og lysegrønne bøgeblade – det er også marker, som siger goddag til godt 26 mio. tons gylle.

Discountbutikker slår ny rekord
10. feb 2012
Discountbutikkerne sidder nu på over en tredjedel af omsætningen i dagligvarebutikkerne, viser nye tal. Det er en udvikling, som ser ud til at fortsætte, vurderer forbrugerekspert.

"Bier ingen adgang"
09. feb 2012
Pollen i honning er en ingrediens og ikke en naturlig bestanddel. Derfor må bierne ikke hente pollen fra genmodificerede planter, der ikke er godkendt til fødevarer.

Dansk blomst vinder international pris
08. feb 2012
Dommerne på IPM Essen roste ”Paris Evergreen”, der er noget helt nyt og unikt indenfor arten Kalanchoe. Blomsten fik prisen IPM novelty award i kategorien ”blomstrende potteplanter”.

Kommission på plads uden medlemmer
07. feb 2012
Regeringens nye natur- og landbrugskommission er på plads hedder det i en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet. Endnu er det dog kun kommissionens formand, der er blevet udnævnt.

Arla til kamp mod madspild
07. feb 2012
I dag går syv pct. af hver liter yoghurt går til spilde, fordi det er svært at få det sidste ud. Men nu vil Arla bruge nanoteknologi i kampen mod yoghurtspildet, og også andre tiltag skal sænke madspildet.

GMO-firma rykker rødderne op
07. feb 2012
BASF flytter deres GMO-aktiviteter til USA på grund af politisk modstand i EU.

”Det afgørende er at samles om måltidet”
06. feb 2012
Hvorfor er det så afgørende at spise sammen? Og kan det passe at også McDonalds er ved at tage kostråd til sig og ændre deres menuer? Emner som disse var oppe at vende, da en stribe såvel danske, som udenlandske foredragsholdere i dag holdt oplæg om det gode måltid og sund kost.

Debat: Mindre madspild og det nye paradigmeskift
06. feb 2012
Stifteren af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, Selina Juul mener, der skal mange kærlige skub til for at reducere madspildet. Nyt initiativ mellem Forbrugerrådet, Landbrug & Fødevarer og Stop Spild af mad plus EU-parlamentets beslutning om en halvering signalerer nye tider.

LandTV: Maskinernes mekka
06. feb 2012
Danske landmænd er nogle af verdens mest effektive i marken. Det kræver store, moderne maskiner, der kan klare meget markarbejde på kort tid.

Ulande skal ind på det globale marked
06. feb 2012
Landbrug & Fødevarer og Concord Danmark er værter ved en konference, der skal øge udviklingslandes muligheder for handel og udvikling. To ministre kommer og giver deres besyv med.


Uge 05

Danmarks gode kælkebakker
06. feb 2012
Sneen ligger tungt over Danmark, og det er blevet tid til at finde kælken frem. Landet over er der masser af gode muligheder for via Spor i Landskabet at kombinere en god kælketur med en vandretur.

Økologisk linemuslingeproducent får konkurrence
03. feb 2012
Den første danske økologiske linemuslingeproducent blev sat i søen i fjor. Men konkurrencen på området er mærkbart forøget, efter Ås Skaldyrsopdræts linemuslingeanlæg er kommet til verden.

Kartoffelfotografer forener eder
03. feb 2012
Ligger du inde med et godt billede af en kartoffel? Så kan du være blandt de heldige, der får det vist på ”World potato congress” i Edinburgh i maj.

Norge: Vi skal producere mere af alt
02. feb 2012
I Norge forventer man en befolkningstilvækst på ca. en million mennesker frem mod 2030, og ifølge landbrugsministeren er det vigtigt, at landet opretholder selvforsyning.

Gjerskov: Kødkontrollen bør gøres nutidig
02. feb 2012
Kødkontrollen i EU bygger på forældede regler og skal optimeres og effektiveres af hensyn til forbrugertilliden. Men nye regler skal også sikre, at kontrollen ikke koster unødigt mange penge, lød budskabet fra fødevareminister Mette Gjerskov på dagens konference om kødkontrol.

Pia Olsen Dyhr: "Dansk pels behøver ingen hjælp"
01. feb 2012
Kopenhagen Fur har netop åbnet den københavnske modeuge, hvor handels- og investeringsmininsteren lovede hjælp til modebranchen. Men den danske minkbranche er så dygtig, at den ikke behøver hendes hjælp, lød budskabet.

Christiansborgs fossilfrie fremtidsvisioner
01. feb 2012
Hvordan skaffer vi energi og ressourcer nok til fremtiden, når den sidste dråbe olie er pumpet op af undergrunden? Og hvilken rolle skal landbruget spille i fremtidens biobaserede samfund? Food & Culture har bedt folketingets klima- og energiordførere om deres bud på fremtiden.

Færre fødevarer vil havne i indkøbskurven
01. feb 2012
Danske forbrugere forventer at købe færre fødevarer i 2012. Derfor skal der satses massivt på eksporten for at redde dansk økonomi, vurderer cheføkonom.

Danskere køber dansk for at sikre danske jobs
01. feb 2012
Næsten 80 pct. af de danske forbrugere sværger til danske fødevarer. Det gør de mest for at sikre danske arbejdspladser. Smag og fødevaresikkerhed kommer i anden række.

Pinlig ægfejl i England
31. jan 2012
”Køb lovlige æg – køb engelske æg”. Sådan har budskabet til de engelske forbrugere været i en kampagne fra de engelske ægproducenter. Men 300.000 engelske høner må stadig nøjes med bure uden redekasser og siddepinde.

Når økologi ikke er nok
31. jan 2012
Der findes forbrugere, der synes, at planeternes stilling i månefasen giver en fødevare mere værdi. Irma er netop begyndt at sælge biodynamiske æg fra DanÆg.

Pepsi vil lave mere yoghurt
30. jan 2012
Efter tysk forbillede vil colagiganten PepsiCo have sine amerikanske kunder til at spise meget mere cremet yoghurt med højt proteinindhold.

Danske komuler på vej til østen
30. jan 2012
Efter Danmark er blevet erklæret fri for kogalskab, har de singaporeanske myndigheder selv henvendt sig for at købe dansk oksekød. Særligt markedet for muler, haler og klove kan blive interessant, vurderer ekspert.


Uge 04

Svensk øko-fremgang gavner Danmark
27. jan 2012
En ny opgørelse viser, at salget af økologiske varer i Sverige stiger støt. På blot et år er salget steget med 11 pct. til 9,2 mia. svenske kroner. Den større efterspørgsel kan komme de danske økologiske landmænd til gode.

Chokolade og chips i hyggens tegn
27. jan 2012
Danskerne har ingen problemer med at gumle løs i slik, chokolade og chips, selvom de ikke er sultne. En undersøgelse viser, at 20 pct. af den danske befolkning hyggespiser dagligt – uden appetit.

Glimmerbøsser får lamme bagben
27. jan 2012
På få uger kan grådige glimmerbøsser gnave blomsterknopper nok til at ødelægge et helt års rapshøst. Men nye midler lammer deres bagben, så de falder ned af blomsterne.

Dansk svinefarmer fløjet til USA som godt eksempel
26. jan 2012
I USA kæmper mange sundhedsorganisationer en kamp for at få de amerikanske svineproducenter til at skære ned på antibiotikaforbruget. En af dem har fløjet svineproducent Kaj Munck ind som det gode eksempel.

Svinegod dialog øger velfærden
26. jan 2012
Over 400 svineproducenter har udvekslet erfaringer omkring dyrevelfærd i svinestalden i 2011. Efter møderne har 62 pct. af deltagerne ændret holdning til dyrevelfærd.

EU-borgere skal smide halvt så meget mad ud
24. jan 2012
EU har længe haft planer om at reducere de 27 medlemslandes årlige madspild på 89 millioner tons. Nu er parlamentet blevet konkret med en plan om, at madspildet skal halveres inden 2025.

Regnbueørreden er blevet grøn
23. jan 2012
Den danske regnbueørred fra dambrug er kommet med på den såkaldt grønne liste hos Verdensnaturfonden over fisk, der er bæredygtigt produceret. Beslutningen vil føre til flere danske regnbueørreder i supermarkederne, fremhæver Dansk Akvakultur.

EU vil forbedre dyrenes velfærd
23. jan 2012
EUs dyrevelfærdsregler dækker kun bestemte områder og mange medlemslande ser stort på reglerne. Derfor skal der strammes op og sikres ensartede regler, siger Europa-kommissionen.

LandTV: Køernes finale
23. jan 2012
De pæneste af Danmarks halve million malkekøer mødes hvert år i Herning.


Uge 03

Køerne skal belaste klimaet mindre
20. jan 2012
En ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at udledningen af drivhusgasser fra landbruget udgør et væsentligt bidrag til den globale opvarmning. Forskere vil nu se nærmere på, hvordan man bedst kan sænke udledningen af drivhusgasser, uden at produktionen af fødevarer reduceres. Videncentret for Landbrug efterlyser et samlet overblik over EU.

De rige smider ud, de lavtlønnede gemmer
20. jan 2012
Danskere med få penge imellem hænderne er væsentligt bedre til at prøvesmage og tage kritisk stilling til om fødevarer stadig kan bruges inden de smides ud, sammenlignet med rigere danskere. Det kan føre til madspild og er en vane, som ad enkel vej kan ændres, påpeger eksperter.

Smør og mormormad trodser sundhedstrend
19. jan 2012
Til trods for danskernes stadig sundere livsstil er flere og flere begyndt at spise smør og dansk retromad. De går efter kvalitet og nostalgi i kontrollerede mængder, siger ekspert i fødevareforbrug.

Butikker skal hjælpe med det sunde valg
17. jan 2012
Et flertal af de danske forbrugere vil have butikkerne til at hjælpe dem med at vælge de sunde madvarer i butikkerne. Nogle supermarkeder vil formentlig vælge at rette ind, spår samfundsanalytiker.

Amerikanerne spiser mindre kød
16. jan 2012
Forbruget af kød falder hos de bøfelskende amerikanere. I år forventes det, at forbruget af rødt kød og fjerkræ er 12,2 pct. lavere end i 2007. Det skyldes hovedsageligt krisen og den faldende købekraft, men også nye spisevaner.

Madspild bekæmpes med humor
16. jan 2012
Seneste våben i kampen mod danskernes årlige madspild på 16 mia. kr. er humor. Det er snobberne Fritz og Poul, som skal få danskerne til at ændre adfærd.


Uge 02

Discountbutikker overhaler supermarkeder
13. jan 2012
Inden for et år vil der være flere discountbutikker end supermarkeder, viser ny prognose. Ifølge eksperter skyldes det, at discountbutikkerne har udvidet sortimentet og er blevet mere tilgængelige.

En fed fornemmelse - uden fedt
13. jan 2012
Tager man fedtet ud, forringer det smagen. Det er velkendt for fødevareproducenter. Men et forskerhold på KU-Life har undersøgt, hvordan man kan omstrukturere proteiner, så man alligevel kan opnå ”den fede smag” i et fedtfattigt produkt. De samarbejder med Arla, hvor man også er nået langt.

Kræsne udlændinge spiser danske nichefisk
12. jan 2012
Selvom regnbueørred er den dominerende opdrætsfisk i Danmark, så har enkelte dambrug stor succes med at sælge nichefisk som brødding, guldørred og sandart til udlandet. De nye fisketyper er så populære, at producenterne har svært ved at følge med efterspørgslen.

Økomesse skal sikre eksportvækst for danske økologiske fødevarer
11. jan 2012
Årets BioFach-messe i Tyskland i februar skal bruges til at sikre fortsat vækst af dansk øko-eksport.

En halv million flere smågrise til Polen
11. jan 2012
I Polen er strukturudviklingen så kraftig, at landets store og effektive svinebrug de første ni måneder af 2011 har importeret ekstra 500.000 danske smågrise.

USA vil bruge mindre antibiotika
11. jan 2012
Den amerikanske sundhedsstyrelse vil have landmænd og dyrlæger til at bruge mindre antibiotika. Det gælder især de bredspektrede cephalosporiner, som danske landmænd er holdt op med at bruge.

Indisk fjerkræproduktion stiger med 20 pct.
10. jan 2012
Ny rapport spår årlige vækstrater på 20 pct. i den indiske fjerkræproduktion. Men fugleinfluenza, stigende foderpriser og begrænset infrastruktur kan komme til at stå i vejen.

Ny FAO-chef vil udrydde sult
09. jan 2012
FAOs nye brasilianske generaldirektør Graziano da Silva bebuder en ny ambitiøs kurs for FNs landbrugsorganisation. Han vil bl.a. afbureaukratisere FAO og øge bistanden til de mest forarmede dele af verden.

Din landsdel sladrer om din aftensmad
09. jan 2012
Boller i karry og frikadeller havner ofte på vestjydernes bord. Det sker mere sjældent i København, hvor der til gengæld bliver spist masser af sushi. Én ting er alle danskere dog stort set enige om: Pasta med kødsovs er et hit.


Uge 01

Millioner af smågrise skal reddes ved truget
06. jan 2012
En af svinebranchens største udfordringer er pattegrisedødeligheden. Nyt forskningsprojekt mellem DLG og Aarhus Universitet skal forbedre foderet, så soens råmælk i de kritiske første dage bliver federe og dermed får flere smågrise til at overleve.

Elefantgræs kan blive fremtidens bioenergi
06. jan 2012
Elefantgræs vokser hurtigt og udnytter solens energi i længere tid end almindelige afgrøder som korn. Desuden bliver der udvasket mindre nitrat i den type græs til gavn for vandmiljøet. Forskere på Foulum skal nu se nærmere på elefantgræssets potentiale for at blive til effektiv bioenergi.

Politisk kollaps truer udviklingen af indisk landbrug
05. jan 2012
Den indiske regering fik ikke politisk flertal for at få udenlandske investeringer i den indiske detailhandel. Det skulle ellers have skabt vækst i landbruget og mere handel med EU.

Oplev stjernehimlen intenst og uforstyrret
04. jan 2012
Et nyt kort viser, hvor man, uden forstyrrelse fra kunstigt lys, klarest kan opleve stjernehimlen. Spor i Landskabet har flere vandrestier, som er velegnede til formålet.

Landbruget kan blive nationalt klimaprojekt
04. jan 2012
CO2-udslippet i Danmark skal ned. Derfor kan man nu søge om at få støtte til et pilotprojekt, der skal nedbringe udslippet af CO2. Især i landbruget er der stort potentiale for at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

Der er penge i skraldet
04. jan 2012
I årevis har Tulip gået glip af en fortjeneste, fordi al virksomhedens affald er blevet sendt til forbrændingen. Men det skal være slut, efter virksomheden er begyndt at sortere og genanvende op til 30 pct. af sit affald til gavn for både miljø og bundlinje.

Eksotisk korn i dansk muld
03. jan 2012
Både eksotiske og gamle nordiske afgrøder skal i et nyt udviklingsprojekt snart gro i Danmark. Forventningen er, at der på længere sigt kan afsættes for mellem 50-200 mio. kr. om året på det skandinaviske marked.

EU-tema i Food & Culture
02. jan 2012
Med Danmarks som formandsland for EU skal der vækst på dagsordenen, lyder det fra Landbrug & Fødevarer. Det nye nummer af Food & Culture, som udkommer 2. januar, har EU på temasiderne.


Seneste nyt