Eksotisk korn i dansk muld
Afregningsprisen på quinoa - som her på billedet - er op til ti gange højere end på økologisk havre
(Foto: Coloubox)
Både eksotiske og gamle nordiske afgrøder skal i et nyt udviklingsprojekt snart gro i Danmark. Forventningen er, at der på længere sigt kan afsættes for mellem 50-200 mio. kr. om året på det skandinaviske marked.
Eksotiske græs- og kornarter som quinoa, amaranth, linser, og kikærter behøver om få år ikke længere at skulle hele vejen over Atlanten, før skandinaviske glutenallergikere og andre, der er interesserede i specielle fødevarer, kan sætte tænderne i de stærkt mineralholdige og glutenfri korn og bælgfrugter. Forskere fra Københavns Universitet har nemlig sammen med nordjydske landmænd, Naturstyrelsen Arealforvaltning Aalborg og mølleriet Aurion sat sig for over de næste fire år at skabe et nyt dansk vækstområde, hvor de eksotiske arter plus gamle nordiske sorter som hirse og boghvede skal dyrkes systematisk på danske marker af danske landmænd.
Hvis alt går vel, forventer man at kunne afsætte for mellem 50-200 mio. kr. om året på det skandinaviske marked. Glutenallergikerne alene ventes at aftage for mindst 50 mio. kr.
”Vi har netop modtaget syv millioner kr. fra GUDP-midlerne, som skal bruges til at udvikle dyrkningen, oprensningen og forarbejdningen af økologiske, glutenfri afgrøder med særlig høj næringsværdi. Naturstyrelsens økologiske demonstrationslandbrug på Livø samt tre private økologiske landmænd skal i samarbejde med forskerne tage sig af dyrkningen, Cimbria deltager i udvikling af rensningen, og bageriet Aurion skal have indrettet sig til at kunne tage sig af forarbejdningen, så der med sikkerhed kan skrives ”100 pct. glutenfri” på produkterne. når de havner hos forbrugerne,” siger projektleder fra Naturstyrelsen, Karen Poulsen
Læs også: Millioner til grønne vækststrategier
Klimaforandringer gavner
På Limfjordsøen Livø er der allerede gennemført et mindre pilotprojekt, og her har det vist sig, at quinoa og amaranth kan dyrkes frem til modenhed. Men det er planen, at der på markerne hos tre andre nordjyske landmænd gennem de næste fire år også skal dyrkes bla. quinoa og amaranth i større skala.
”Klimaforandringerne har faktisk vist sig at gavne dyrkningen af disse sorter med højere temperaturer og længere vækstsæson. En del af forskningen kommer til at handle om at udvikle et glutenfrit sædskifte, fordi man skal være helt sikker på, at der ikke overføres gluten fra den foregående høst,” siger Karen Poulsen.
Høje afregningspriser
Projektet vil ifølge Karen Poulsen være et lille skridt på vejen mod de politiske mål for en fordobling af det økologisk areal inden 2020. Alle arterne skal dyrkes økologisk og får projektet succes, giver det mulighed for at udvide afsætningen af økologiske varer og dermed for de økologiske landmænd. Når det kommer til økonomi, mener hun, at de nye afgrøder har en fordel.
”Når ellers dyrkningsvejledningerne er udviklet, vil mange landmænd nok have interesse i at forsøge sig med de nye afgrøder, for i modsætning til f.eks. økologisk havre, hvor afregningsprisen i dårlige år er 65 øre kiloet, er afregningsprisen på feks. quinoa pt. mere end 10 gange så stor," siger Karen Poulsen.
Læs også: Forskningsboom i bioenergi