Millioner af smågrise skal reddes ved truget
(Foto: Colourbox)
En af svinebranchens største udfordringer er pattegrisedødeligheden. Nyt forskningsprojekt mellem DLG og Aarhus Universitet skal forbedre foderet, så soens råmælk i de kritiske første dage bliver federe og dermed får flere smågrise til at overleve.
I Danmark dør næsten hver fjerde pattegris ganske få timer eller dage efter dens fødsel. Men den statistik skal nu forbedres kraftig ved hjælp af forskningsresultater fra Aarhus Universitet. Her vil forskerne med støtte fra GUDP sammen med foderproducenten DLG forbedre fodringen af søer i overgangen fra den sidste del af deres drægtighed til den tidlige del af deres diegivning. Formålet er at sænke pattegrisedødeligheden, minimere overskuddet af næringsstoffer og nedsætte klimapåvirkningen. I den første del af projektet vil forskerne blive klogere på, hvordan søernes produktion af råmælk og mælk forbedres via ændret fodring i overgangsperioden mellem den sidste del af drægtigheden og den første del af diegivningen. Herefter skal DLG sammensætte nye næringsstofpakker og overgangsblandinger, så de i et samspil med den nye fodringsstrategi, som forskerne finder frem til, giver søerne en optimal forsyning af næringsstoffer.
”I både Danmark og udlandet tager fodring af søer udgangspunkt i, hvad der er praktisk muligt for foderstofbranchen og for landmanden. Fodringen tager derimod ikke udgangspunkt i, hvad der er optimalt for soen. Det har uheldige konsekvenser – særligt i overgangsperioden fra drægtighed til diegivning,” siger seniorforsker Peter Kappel Theil fra Aarhus Universitet.
Også svinebranchen følger med spænding forskningen, for den kan være med til, at man kommer i hus med nogle af sine erklærede mål.
”Dette projekt er godt i tråd med vores plan for at reducere dødeligheden blandt de totalfødte grise med 20 pct. inden 2020. I projektet kan der på grund af en forbedret foderstrategi forventes en effekt i form af færre dødfødte grise pr. kuld. Vi forventer også en reduceret dødelighed blandt de levendefødte grise, fordi der i projektet arbejdes med at kombinere nye koncepter med tidligere fundne positive effekter fra andre f.eks. specielle fedtkilder i foderet,” siger Thomas Bruun, svinefaglig projektleder, Videncenter for Svineproduktion, VSP, Landbrug & Fødevarer.
Læs også: Grise tygger sig raske
Kortkædede fedtsyrer øger råmælksproduktion
De to første døgn i pattegrisens liv er de mest kritiske, og det er i denne tid, at der er langt den største dødelighed. En høj produktion af råmælk er en vigtig forudsætning for at holde liv i de nyfødte grise. Det meste af råmælken producerer soen i den sidste uge inden faring, hvilket er nøjagtig den samme periode, som hun skal omstille sig til diegivningsfoder. Hvis soen skal tilgodese sine pattegrise bedst muligt, er det nødvendigt, at hendes fodring ændres markant sidst i drægtigheden og i den tidlige diegivning. Forskerne har i en ny undersøgelse fundet, at kortkædede fedtsyrer øger soens produktion af råmælk.
”Disse fedtsyrer stammer fra bakteriel omsætning af fiber i soens blind- og tyktarm. Når soen udsættes for et foderskift, påvirker det den bakterielle omsætning. Samtidig indeholder diegivningsfoder mindre fiber end drægtighedsfoder. Begge disse faktorer er med til at påvirke produktionen af råmælk i negativ retning. Det lavere fiberindhold i foderet kan også let føre til forstoppelse, hvilket kan føre til fødselsbesvær,” siger Peter Kappel Theil.
Fiberindholdet er blot en af de faktorer, som forskere vil undersøge nærmere i det nye projekt. Tidligere undersøgelser på Aarhus Universitet har også vist, at fedtsyreindholdet og -sammensætningen påvirker råmælksproduktionen, og at foderstyrken også er en vigtig faktor.
Hvis projektet giver den ønskede forbedrede faringspræstation, et bedre velbefindende hos soen lige op til og efter faring, så vil sodødeligheden desuden kunne reduceres på grund af færre kredsløbsforstyrrelser, og medicinforbruget til fx farefeber må forventes at dale kraftigt, lyder vurderingen fra VSP.
Forskningsprojektet er støttet af GUDP med 4,5 mio. kr.