De rige smider ud, de lavtlønnede gemmer
Danskere med få penge imellem hænderne er væsentligt bedre til at prøvesmage og tage kritisk stilling til om fødevarer stadig kan bruges inden de smides ud, sammenlignet med rigere danskere. Det kan føre til madspild og er en vane, som ad enkel vej kan ændres, påpeger eksperter.
Når maden har ligget hjemme i køleskabet og trænger til at blive spist, er der stor forskel på, hvornår man smider den gamle mad ud. De fleste danskere med høj indkomst og høj uddannelse smider maden ud, så snart den har overskredet holdbarhedsdatoen, mens danskere med lavere uddannelse og indkomst i stedet tager sanserne i brug og lugter, ser og smager på maden, før den ryger ud. Det viser en ny undersøgelse fra FDB, der har underøgt danskernes forbrugsvaner for fødevarer, der nærmere sig sidste holdbarhedsdato.
”Jeg tror, at ens økonomi farver ens brug af mad. Hvis man har flere penge, kan det være, at man fråser lidt mere og stiller højere krav til det, man skal spise. Hvis du har lavere indkomst, har du måske mere omtanke og går mere op i, hvad man så kan gøre med maden,” forklarer Lars Aarup, der er analysechef ved FDB.
Læs - og se filmen - om overklasse-snobberne Poul og Fritz og hvordan de også sørger for at undgå madspild: Madspild bekæmpes med humor Fødevaresikkerhed vs. udsmid
Han mener, at der grundlæggende er to tilgange til maden. Den ene er fødevaresikkerheden, som især er kommet på dagsordenen efter at salmonella og campylobactor blev en del af danskernes ordforråd. Den anden er, at man ikke skal smide maden ud.
”Det er meget fornuftigt, at man har et strengt hygiejneregime i sit køkken, når det gælder kyllling, kød og fisk. Men jeg tror, at fødevaresikkerheden ind i mellem flyder over i, at man ikke se, om ens skiveskårede hamburgerryg er god eller ej – men det er man jo ikke i tvivl om, hvis man lugter til det,” siger Lars Aarup.
Han tror, at dem, der smider mad ud, når det har ramt datoen på pakken, er lidt for autoritetstro og stoler for lidt på deres sanser. Så i denne forbindelse kan de højtuddannede med høj indkomst lære lidt af dem med lavere indkomst.
Læs også: En tredjedel af verdens fødevarer bliver spildt
63 kg. spild om året
Klaus Jørgensen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, har tidligere regnet på, hvor meget mad danskerne smider ud om året – og han nåede frem til hele 63 kg mad pr. dansker.
Han opfordrer også til, at man i højere grad tager sanserne i brug og tænker kreativt, når maden er på vippen til at blive for gammel.
”Friskhed betyder meget, når du skal bruge varen fersk, men en slatten gulerod kan jo sagtens bruges i en gryderet. Så det gælder om at overveje, om varen kan bruges i en anden sammenhæng, end den oprindelig var tiltænkt,” siger Klaus Jørgensen.
Selv om analysen kun er gjort op i uddannelse og indkomst, tror Klaus Jørgensen, at der også er en tendens på tværs af alder.
”Jeg tror, at den ældre generation mere tager sanserne i brug, når de skal vurdere om maden er blevet for gammel, mens de yngre retter sig efter datoen på pakken,” siger han.
Ofte handler det om at få maden hurtigt på køl. Læs om andre resultater fra undersøgelsen på VoresMad.dk og få to forslag til gode opskrifter, hvis du har grøntsager i køleskabet, der er ved at blive lidt gamle.