Forskere scanner radiser i 3D
3D er normalt forbeholdt Hollywoodfilm, men danske forskere bruger 3D-teknikken til at få større kendskab til planters udvikling.
(Foto: Colourbox)
Et forskningsprojekt bruger sygehusenes røntgenudstyr til at tage 3D-billeder af voksende planter. Billederne kan give bedre forståelse for, hvordan planter reagerer på f.eks. tørke og jordens tæthed.
Du kender nok udstyret bedst fra tv-serier som ”House” og ”Skadestuen”, hvor mænd i hvide kitler haster deres patienter ind i CT-scannerens koøje for at stille diagnosen. Men nu putter en ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet planter og jord ind i sygehusenes CT- og PET-scannere. Ved at scanne de radiselignende planter, olieræddiker, kan forskerne følge optagelsen af CO
2 ved hjælp af radioaktivt kulstof.
”Vi kan følge den radioaktive isotop og se, hvordan jordstrukturen påvirker plantens CO
2-optag, og hvad der sker inde i den levende organisme. Planterødder er normalt svære at observere, men ved at bruge denne metode kan vi følge, hvordan de udvikler sig i jorden. Fremadrettet kan vi få en bedre forståelse for, hvordan planter reagere på vandtilførsel, tørkestress og forskellige jordstrukturer,” siger Lars J. Munkholm, seniorforsker på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, der sammen med ph.d.-studerende Amin Garbout og fysiker Søren Baarsgaard Hansen, PET centret, Aarhus Sygehus har udviklet teknikken.
Olieræddiker bruges i dag som efterafgrøde, fordi plantens rødder har en gavnlig effekt for landbrugsjord, så landmanden slipper for at bearbejde jorden så meget inden næste høstsæson. De er desuden med til at mindske udvaskningen af næringsstoffer. Og ved at observere planternes CO
2-optag i forskellige situationer, kan man finde de stærkeste sorter.
”Scanningerne har en bred anvendelse, da de både kan bruges i forskningsøjemed og til udvælgelse af planter med særlige kvaliteter. Fordelen er, at man kan observere forskellige trin i plantens livscyklus – fra frø til fuldvoksen plante. Og teknikken kan anvendes på alle planter,” Lars J. Munkholm.