Kvalitet kan redde mikrobryg
Hancock afsætter godt 70 pct. af alle produkter inden for en radius af 30 kilometer fra bryggeriet.
(Foto: Hancock)
Hver dansker drak 19 liter øl mindre i 2010 end i 2003, og forbruget vil falde yderligere syv pct. de næste fem år, viser ny analyse fra Landbrug & Fødevarer. Den bedste vej til overlevelse er kvalitet, lyder det fra både cheføkonom og mikrobryggeri.
På trods af en stigende interesse for øl blandt forbrugerne, går den danske bryggeribranche hårde tider i møde. Problemet er ganske enkelt, at der bliver drukket færre øl end nogensinde før. Det viser en ny økonomisk analyse af den danske øl-branche, som erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer har foretaget. Her fremgår det, at mikrobryggerierne står for en stadig større andel af ølmarkedet sammen med de billige discountøl, der også er blevet mere populære end tidligere.
Det tyder på en øget opdeling af ølmarkedet, der samtidig er svundet ganske betragteligt ind gennem det sidste årti.
”I dag drikker danskerne i genenmsnit 20 pct. mindre øl end for bare ti år siden. I 2003 drak hver dansker 87 liter øl om året, mens det i 2010 var nede på 68 liter. Og faldet i danskernes ølforbrug ser ud til at fortsætte. Vores analyse viser, at ølforbruget vil falde med yderligere syv procent de næste fem år,” siger cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Leif Nielsen.
Læs også: Ølforbruget falder hastigt – Mikrobryggerierne vinder markedsandele
Special og discount går frem
Han fortæller, at årsagen til øllens tilbagegang bl.a. er, at prisforskellen mellem øl og vin er blevet mindre. Det betyder i praksis, at det er blevet billigere for forbrugerne at vælge vin, der har et mere sofistikeret image end øl. Og det gør de i høj grad. 2010 blev det første år i danmarkshistorien, hvor der blev drukket mere vin end øl målt ud fra alkoholmængde.
Samtidig med, at forbruget af øl falder, er der også sket en udvikling i de overvejelser, der spiller ind, når der skal humle på spisebordet eller bardisken
”Man kan tale om, at der er sket en polarisering af ølmarkedet. Tidligere var der et meget stærkt midtersegment, som bestod af de klassiske ølmærker fra Carlsberg, Royal og Tuborg. Men nu ser det ud til, at de har mistet deres tag i danskerne, mens specialøl og discountøl øger deres markedsandel,” siger Leif Nielsen.
Læs også: Færre fødevarer vil havne i indkøbskurven
Lokaltilknytning er en fordel
Det faldende ølsalg er af gode grunde dårlige nyheder for ethvert bryggeri. Men der er som bekendt intet, der ikke er godt for noget. Ifølge Leif Nielsen kan udviklingen i ølmarkedet vendes til det positive for bryggerierne, hvis de formår at udnytte det nye forbrugsmønster.
”Efter flere år hvor efterspørgslen har været rettet mod forbrug af luksus og
storforbrug, ønsker forbrugerne nu i højere grad produkter, der viser nærhed,
autenticitet og lokal tilknytning,” siger Leif Nielsen og fortsætter.
”Det er altså en tendens, der vil støtte produktionen og udviklingen af specialøl, men den udfordrer også de producenter, der ikke formår at levere til forbrugeren, der vil have kvalitet og en lokalforankring i sin øl.”
Læs også: Debat: Nye rammebetingelser for regionale madvarer
Kvalitet er vejen frem
I midten af Jylland ligger mikrobryggeriet Hancock, og her har man godt lagt mærke til danskernes svigtende øltørst. Regnskabschef Jørn Jensen kalder ølmarkedet bedrøveligt, og han tror ligefrem, at det svigtende ølsalg vil betyde færre bryggerier.
”Det er ikke nogen hemmelighed, at markedet ser svært ud i øjeblikket. Og det bliver næppe bedre med de nye afgifter på alkohol, som regeringen har indført. Jeg kan ikke forestille mig andet end, der er en del mikrobryggerier, som ryger i svinget,” siger Jørn Jensen.
Han er dog overbevist om, at Hancock nok skal klare sig. Årsagen er gangke enkelt, at de her har satset på at brygge øl af en høj kvalitet efter de klassiske dyder. Og vigtigst af alt er bryggeriet det levende eksempel på, at den lokale forankring kan være afgørende.
”Vi har et rigtig godt forhold til vores kunder i Skive og omegn, og det betyder, at vi afsætter godt 70 pct. af alle vores produkter inden for en radius af 30 kilometer fra bryggeriet. Hvis ikke vi havde den store kundeloyalitet blandt de lokale, ved jeg faktisk ikke, hvordan vores økonomi skulle løbe rundt,” siger regnskabschefen.
Læs også Danskere køber dansk for at sikre danske jobs
Øllen er sin egen markedsføring
Analysen af den danske øl-branche viser, at der i høj grad er tale om et innovativt erhverv, der har fokus på at udvikle nye produkter. Alene i 2010 lancerede de danske bryggerier tilsammen 634 nye øl. Men den tendens giver de dog ikke meget for på Hancock Bryggerierne. Her har man udråbt sig selv som Danmarks mest konservative bryggeri, hvilket afspejler sig i, at der udelukkende bliver brugt dansk produceret malt og verdens dyreste humle, den tjekkiske SAAZ, på Bryggeriet. Mantraet er kvalitet fremfor kvantitet, fortæller Jørn Jensen, og derfor er det bestemt ikke et succeskriterium at lancere en masse nye øl.
”Vi tager det stille og roligt, og har sådan set ikke travlt med andet end at brygge øl af den bedst mulige kvalitet. Vi har ikke penge til markedsføring, derfor er øllen nødt til at være en reklame for sig selv. På den måde er det utrolig vigtigt for os, at vi brygger nogen øl, der er så gode, at folk kommer tilbage. For hvis bare folk drikker vores bajere, så bliver vi ved,” smiler Jørn Jensen
Læs også: Smør og mormormad trodser sundhedstrend