Landmands undskyldning vist 1 mio. gange

Den selvironiske landmand er blevet et hit på Facebook.Den selvironiske landmand er blevet et hit på Facebook. (Foto: Bente Hjort Madsen)
13. feb 2012 kl. 10:31 af Simon Cantor

Et billede af en landmands undskyldning har spredt sig som en steppebrand på Facebook. På 17 dage er billedet blevet delt over 2.500 gange og set af op imod en million mennesker.

En landmand med en god portion selvironi har fået stor opmærksomhed på Facebook. Forleden kunne bilister læse følgende undskyldning bag på landmandens store lastbil:

"Undskyld, hvis vi skaber en kø!!! Et lille plaster på såret - kornet blir' til øl senere på året."

En vågen bilist tog et billede af undskyldningen, og lagde det op på Facebook. Landbrugsavisen skriver, at billedet er delt over 2.500 gange og blevet set af op imod 1 mio. danskere.

Læs hele historien om den morsomme landmand.

Seneste nyt