Leg med grisen på iPad

Grisene kan føre en grafisk lysplet rundt på en væg i en ny app til iPad ved navn Grisene kan føre en grafisk lysplet rundt på en væg i en ny app til iPad ved navn "Pig Chase", mens det samme lyspunkt styres af iPad-brugeren. Foto: Screen dump, New Scientist.
16. feb 2012 kl. 14:13 af Christian Erin-Madsen

Et forskerhold er ved at lægge sidste hånd på værket til en iPad-app, hvor man skal samarbejde med grise i et spil.

Du sidder ved din iPad og styrer en lyskugle henover en mat skærm. I den anden ende render grise rundt i deres stald. På væggen hos grisene er opsat et større interaktivt, mørkt lærred og grisetrynerne kan nu, sammen med dig, samarbejde om at styre en lille lyskugle henimod det, der er målet: En større markeret trekant, der som resultat giver et lille afmålt fyrværkeri, når målet nås.

Scenariet er taget ud af en ny app til iPad, Pig Chase, som et hold fra Utrecht i Holland i øjeblikket er ved at færdiggøre. Den er udviklet i samarbejde med Wageningen’s universitet i Holland, Utrecht kunstskole og en hollandsk forskergruppe, Wageningen UR Livestock Research, der til daglig arbejder med at udvikle intelligente løsninger til kvæg. Forskerholdet samarbejdede med landmænd og bed på et tidspunkt mærke i, at grisene var meget interesserede i noget lys, der dansede på væggen. Det førte dem til at skabe denne app, som skal hjælpe til at give grisene afløb for kedsomhed og aggressioner i grisestien og tilføre et mere konstruktivt bidrag end meget af det legetøj, der tidligere er blevet introduceret for at fange grisenes interesse.

Researcherne håber derimod at få bedre forståelse for grisenes adfærd og kognitionsevner. Med tiden er det tanken, at der også skal indføres forskellige niveauer og forskellige platformstyper til Pig Chase.


Seneste nyt