Pinger beærer dansk økologi

EUs landbrugskommissær, den amerikanske vicelandbrugsminister og ambassadør Siddiqui fra USTR (fra venstre mod højre) smager dansk økologi i Tyskland.EUs landbrugskommissær, den amerikanske vicelandbrugsminister og ambassadør Siddiqui fra USTR (fra venstre mod højre) smager dansk økologi i Tyskland.
15. feb 2012 kl. 12:03 af Helle Qvistgaard

Armene er højt i vejret på den danske stand på verdens største messe for økologi, efter besøg fra EUs landbrugskommissær og den amerikanske vicelandbrugsminister. Besøget er en anerkendelse af Danmarks førerposition på økologien.

I dag åbnede verdens største messe for økologi, BioFach, i Nürnberg i Tyskland. For de danske virksomheder fik messen den bedst tænkelige start, idet EU's landbrugskommissær Ciolos besøgte den danske stand sammen med den amerikanske vicelandbrugsminister Kathleen Merrigan og ambassadør Siddiqui fra USTR (US Trade Representative).
Delegationen havde valgt at besøge tre landes stande. Indien, der i år er valgt som 'Årets land' på BioFach, USA og altså også lille Danmarks stand. Besøget skal ses som et symbol på de snart afsluttede handelsaftaler på økologiområdet, hvor Danmark har spillet en meget aktiv rolle.
"Besøget er en anerkendelse af Danmarks førerposition indenfor økologien. Vi har både nogle af de største virksomheder med økologisk produktion, og samtidig er Danmark det land, hvor den økologiske markedsandel er størst i detailhandlen. For vores danske virksomheder kunne vi ikke ønske os en bedre profilering på årets BioFach. Det er et meget ærefuldt besøg," siger Uffe Bie, formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer.

Hent fotos i høj opløsning (klik på billeder):

Seneste nyt