Ambassadør, guvernør og borgmester til foderåbning i USA

Fra venstre mod højre: John R. Kasich (Guvernør i Ohio), Peter Taksøe-Jensen (Dansk ambassadør), Lydia Mihalik (Borgmester i Findlay, OH), Robert Sprague (Repræsentant i Ohio), Ed Ingold (Kommissær i Hancock County)Fra venstre mod højre: John R. Kasich (Guvernør i Ohio), Peter Taksøe-Jensen (Dansk ambassadør), Lydia Mihalik (Borgmester i Findlay, OH), Robert Sprague (Repræsentant i Ohio), Ed Ingold (Kommissær i Hancock County) (Foto: Hamlet Protein)
22. feb 2012 kl. 11:06 af Felix B. Stark

Det var fornemme folk, der klippede snoren til Hamlet Proteins nye foderfabrik i Findlay Ohio fredag 27. januar. Borgmesteren i Findlay og de folkevalgte i Hancock County udnævnte dagen til ”Hamlet-protein dag”.

Den danske foderstofproducent Hamlet Protein har længe leveret til det amerikanske marked men først i januar i år fik selskabet sin egen fabrik. Åbningsceremonien blev holdt fredag 27. januar med deltagelse af omkring 150 amerikanske og internationale gæster. Heriblandt var Ohios guvernør John Kasich, den danske ambassadør Peter Taksøe-Jensen og byen Findlays borgmester Lydia Mihalik som udnævnte fredagen til ”Hamlet-protein dag”.Fabrikken er på 8,200 m2 har kostet mellem 15 og 20 mio dollars (omkring 100 mio. dkkr.) og beskæftiger 20 medarbejdere.
“Nu er vi også til stede i USA, vi har råvarerne indenfor en times kørsel, og vores kunder vil være overalt omkring os. Det vil være mere effektivt, og vi vil kunne servicere vores kunder hurtigere,” sagde adm. direktør Søren Munch ved åbningen.
Det er dog ikke kun de amerikanske markeder men også Canada og Mexico og de voksende markeder i Asien, der skal leveres til fra fabrikken.
“Vi har høje vækstrater i Asien, og I sidste ende vil vi også kigge efter en udvidelse på de kanter. Men vores førsteprioritet er en udvidelse af den ny fabrik i Ohio,” sagde Søren Munch.

Læs også Indvielse af Hamlet Protein’s nye fabrik i Findlay, Ohio

 

Seneste nyt