Tulip hædret af Domino's

(Foto: Colourbox)
Det er vindermentaliteten hos Tulip, der har fået den verdensomspændende pizzagigant Domino’s til at give selskabet en pris.
Den danske forædlingsvirksomhed Tulip leverer peperoni, skinke, kødboller og meget andet topping til pizzaer i England, Tyskland og en række andre lande. Det sker via salg til den verdensomsspændende pizzarestaurant Domino’s. Og de produkter og den service, Tulip leverer, er Dominos så tilfredse med, at virksomhedens økonomidirektør Lee Dale Ginsberg ved en netop afholdt leverandørkongres gav Tulip en pris som en af Dominos bedste leverandører.
En pris som Tulips internationale salgsdirektør René M. Olsen er stolt af.
”Det er vigtigt for os at være en god leverandør. Både når det gælder kvaliteten af vores produkter, og når det handler om at servicere vores kunder,” siger René M. Olsen.
Som begrundelse for at give prisen til Tulip, nævnte Lee Dale Ginsberg fra Dominos blandt andet Tulips ”winning attitude”, der slår igennem i alle dele af samarbejdet.
”Det er en betegnelse, vi er stolte af. Medarbejderne hos Tulip arbejder dagligt for at gøre det så godt som muligt for vores kunder i hele verden, og vi er selvfølgelig altid glade for, at den indsats også bliver værdsat af store kunder som Dominos,” siger René M. Olsen