Land-TV: Landsbyen med æblerne

Æbler har skabt en ny form for andelssamarbejde i landsbyen Rødding.

Landsbyen, der ellers er mest kendt for middelalderborgen Spøttrup, har på få år opbygget et stærkt fællesskab omkring produktion af æbler og markedsfører sig nu som ”Æblets by i Salling”.

Det hele begyndte ved tilfældighed, da flere borgere samtidigt undrede sig over, at det var svært at få æbletræer til at gro i den saltholdige vestenvind ved Limfjorden. Det viste sig hurtigt, at det handlede om at finde tilbage til gamle æblesorter med den rette rod til jordbunden i Rødding.

Borgerne samarbejder om projektet, som hurtigt har involveret hele landsbyen. Der er plantet tusindvis af æbletræer, og nogle ellers nedlagte frugthaver fra en tidligere husmandsudstykning er i dag genbank for gamle æblesorter.

”Med 15.000 miljøvenlige æbletræer og 200 æblesorter, som man ikke købe andre steder, har vi skabt en volumen, der kan udnyttes kommercielt i forhold til afsætning af træer, saft, cider, marmelade, gele og chutney,” siger projektleder Kristian Ahm Hansen fra Rødding.

LandTV har besøgt landsbyen med æblerne, der allerede har høstet sidegevinster i form af øget tilflytning og nye turistaktiviteter.

Seneste nyt