Torsdag den 18. april fremlagde Natur- og Landbrugskommisionen sine anbefalinger for femtidens landbrug. NLK anbefaler bl.a., at kommuner, stat og landbrug skal udarbejde en fælles strategi, så de danske naturarealer ikke vokser til.

Man skulle tro, at udviklingsprojektet ’Smag på landskabet’ havde smugkigget i rapporten. Parterne bag projektet er nemlig allerede i gang med at undersøge potentialet for en fælles strategi for plejen af naturarealerne.

”I løbet af maj bliver dyrene sluppet løs på naturarealerne, og det bliver for alvor startskuddet på vores projekt,” siger Eva Søndergaard, der er med til at lede projektet ’Smag på landskabet’.

I december fik projektet grønt lys til at undersøge mulighederne for at gøre naturplejen til en god forretning for både kommuner, staten og landmændene. 8-10 landmænd og Randers, Skive, Holstebro og Ringkjøbing-Skjern kommune danner rammen om projektet, og NLK’s nye anbefalinger bliver modtaget med kyshånd.

”De strategier, som vores projekt tager udgangspunkt i, er beskrevet næsten ordret i NLK’s rapport. Det giver da en følelse af, at det er det rigtige, vi har gang i,” siger Eva Søndergaard.

LÆS OGSÅ: Natur- og Landbrugskommisionens slutrapport

Natur- og landbrugskommissionen: Brug for handling inden naturen vokser til
Det er ikke uden grund, at NLK bruger hele side 30 i sin rapport på at komme med forslag til en mere effektiv naturplejeindsats.

En rapport fra 2012 udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet viser, at over halvdelen af de 340.000 hektar danske naturplejearealer, får for lidt pleje i dag.

Specielt støtteordningerne anbefaler NLK at omstrukturere:

”Støtteordningerne skal ændres, så de giver større mulighed for differentiering og fleksibilitet. Det betyder, at støtten og kravene til pleje i højere grad skal prioriteres og afpasses efter naturværdier og behov for naturpleje på de enkelte arealer, bl.a. gennem muligheder for tilvalg i ordningernes indhold,” står der i rapporten.

’Smag på landskabet’ skal undersøge omkostninger for at kunne fastlægge tilskud
I dag bliver der udbetalt en fast støtte, der ikke tager højde for forskelligheden af de områder, som dyrene skal pleje.

”I vores projekt vil vi undersøge omkostninger ved at drive naturpleje i nogle vidt forskellige områder. Derved kan vi danne et grundlag for en differentieret støtte, da der ikke er nogen dokumentation for omkostningerne i dag,” siger Eva Søndergaard.

Derfor har ’Smag på landskabet’ gjort en dyd ud af at finde så forskellige naturarealer som overhovedet muligt, og dyrene vil prøve kræfter med helårsgræsning, sæsongræsning og rotationsgræsning for at finde de mest effektive metoder.

LÆS OGSÅ: Foodculture.dk’s tema om naturpleje

Friland skal hjælpe med at sælge det anderledes kød
For at udbrede naturplejen som en økonomisk sund driftsgren kræver det, at kødet kan blive solgt. Hidtil har forskelligheden i kødet afholdt Danish Crown fra at købe og sælge kød fra naturpleje.

I oktober 2012 udtalte salgsdirektør i DC Beef, Finn Klostermann, følgende til foodculture.dk:

”Forbrugerne skal have en ensartet og god oplevelse hver gang, de køber produktet, og her ligger nogle udfordringer ved naturkød, da kreaturerne kommer til at græsse på nogle vidt forskellige områder i landet. Det kan gå ud over ensartetheden i kødet, hvor eksempelvis fedtmarmoreringen vil være forskellig.”

I mellemtiden har en anden gren af Danish Crown, Friland, meldt sig på banen. Friland er nu en del af ’Smag på landskabet’ og kan bidrage med deres erfaringer fra salg af specielle kødprodukter.

”Vi har i en årrække solgt mange specielle kødprodukter, og vi ved, hvordan koncepter skal bygges op og videreudvikles til stor skala, hvis det skulle blive aktuelt. Derfor ser vi frem til at kunne hjælpe med at afdække muligheden for salg af naturplejekød i Danmark,” siger Arne Dyrebjerg, der er salgs- og produktudviklingschef hos Friland.

 


Tagget med Landbrug, Slagteri